En fornem gave tilfaldt købmanden ved fødselsdagsfesten lørdag. Susanne Emmysdatter havde ryddet en hylde for klassiske tegneseriebøger, Asterix, Lucky Luke og Tin-Tin. Her ses to ivrige fans, Claus Madsen (til venstre) og Ole Nielsen. De fortalte straks anekdoter om deres barndoms mere fattigt udstyrede hæfter i sort-hvid, Battler Britton, Cowboy Mick og lignende.
Gad vide, om den slags antikke små-hæfter stadig findes i Alken og kan føjes til en serie-samling i købmandens cafe.
(Foto: Peter Abildgaard)