Ellers kommer rotten

Skoene af på måtten, ellers kommer rotten og gi’r dig en på snotten. Skiltet på fordøren på Else Maries Høj 14 dækker faktisk slet ikke over en renlig rottefamilie, men en ganske gemytlig menneskefamilie – nylig tilflyttet fra Valby: Claus Rasmussen, Louise Bjerg Pedersen og Astrid på fem.
Claus er egentlig nordsjællænder, og Louise vestjyde, og efter en årrække i det københavnske pegede den familiære pil altså på Alken. Ønsket var et bofællesskab, og efter en tur i både Ry og Alken, blev det Mossø Bakke. Naturen i Søhøjlandet og det aktive lokalsamfund trak. Louise tager bilen til Vejle til sit arbejde som psykolog, og Claus tager toget til Aarhus til sit job som sprogunderviser. Når altså toget går, og der er plads… Velkommen til, alle tre!
Find mange andre præsentationer af tilflyttere under kategorien Folk i Alken og Omegn. Eller specifikt dem på Mossø Bakke.

You are currently viewing Ellers kommer rotten