Bade-rampen ved Vædebro holdt i 13 år

For 13 år siden kunne ABAF i samarbejde med Naturstyrelsen og kommunen indvi bade-rampen ved Vædebro. Nu bliver den fjernet igen.
Det var Bevica-fonden, der finansierede den ni meter lange rampe, der har gjort det lettere for kørestolsbrugere at komme ud i søen.
Naturstyrelsen Søhøjlandet, der sammen med kommunen står for driften af det offentlige areal ved Vædebro, oplyser, at kommunen har vurderet, at broen var nedslidt og farlig og har derfor fjernet den af sikkerhedsmæssige årsager.
Baderampen blev indviet i august 2011, da Det Grønne Partnerskab holdt picnic. Mange honoratiores mødte frem – fra kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, Alken Borger- og Aktivitetsforening og Friluftsrådet, og så blev der bl.a. spist vandbakkelser og spillet petanque. Læs om hele Vædebros historie på det gamle alken.dk.

Bl.a. om indvielsen af hele den offentlige strand i 2008, hvor arealet fik navnet Vædebro efter en konkurrence. Navnet blev foreslået af Gitte Møller Madsen og Peter Gregersen, der i præmie modtog den sandart, de selv havde doneret. 

Læs også hvad afdøde Rudolf Foustad, søn af afdøde Elly Foustad, i 2007 skrev om stedets historie: Om Alken-børn, der i sin tid mobbede Vrold-børn bæk fra stranden. Om den fine sandstrand, der blev ødelagt af afvandingsprojektet. Om sin mor, der kystsikrede af egen lomme. Og om Alken, der ikke skal få ejerfornemmelser. Læs hele indlægget. (Foto: Sanne Dudoret)

You are currently viewing Bade-rampen ved Vædebro holdt i 13 år