Under overskriften “Avantgarde i Alken” offentliggør billedkunstner Mads C. R. Oxholm, der bor oven på mejeriet, nu en ny kunstevent på Enggården, hvor han selv har atelier i maskinhuset. Han skriver, at med støttemidler fra Den jyske Kunstfond fik kunstforeningen NapalmKunst skruet helt op for ambitionerne og fik derfor inviteret flere kunstnere, end de havde penge til. Foreningen har dog nu fået underskudsgaranti fra Skanderborg Kommune og kan lave sit drømmescenarie med over 30 musikere i forskellige bands, og ca 10 billedkunstnere, som skal udstille sammen. Der bliver selvfølgelig masser af god mad og drikke til alle gæster. Eventet strækker sig over to dage – 7.-8. juni – med fuld POWER, og fuld LOVE!!!
NapalmKunst inviterer til musik- og kunstevent på Enggården i pinsen
