En yoga- og meditationslærer, en jordemoder og en efterfødselsvejleder – et drømmehold for gravide, synes vi selv – og vi har skabt det gravid-, før-fødsel-, og efterfødsels-forløb, som vi selv har drømt om i vores graviditeter, skriver Ditte Marie Riddersholm fra Svejstrup, Kia Mandal fra Svejstrup og Nanna Søvsø Mikkelsen fra Boesvej. Vi har alle et brændende ønske om at støtte mødre i deres graviditet, og i overgangen til moderskabet, og i tiden efter fødslen,
I de skønne rammer af Ry-yoga vil vi gerne holde rum for gravide fra Ry og omegn. Vi har sammensat et forløb med gravidyoga ved Ditte Marie i maj og juni måned, hvor Kia og Nanna også vil deltage nogle af gangene, og der vil være tid til at snakke og stille spørgsmål efter yoga-timerne. Derudover vil Kia lave fødselsforberedelse, hvor partnere også er velkomne, og Nanna vil stå for efterfødselssamtale.
Ditte Marie startede for nogle år siden sin egen virksomhed, Indsigt og Udsigt, hvor hun underviser i yoga og meditation, og laver events med og uden sin sauna. Kia er uddannet jordemoder, og arbejder i en lægehuset i Harlev, og som selvstændig jordemoder, og Nanna blev certificeret som efterfødselsvejleder i februar 2025, og er nu ved at starte op som selvstændig efterfødselsvejleder under navnet nanna.soevsoe.
Hvis du er interesseret i at læse mere om forløbet, kan du finde det på