Redaktøren med i billedet

En udsøgt skare trodsede det tropiske vejrlig lørdag og satte flueben ved opgaverne på mejeriets arbejdsdag. Alle klappede til sidst hinanden på ryggen og beundrede det udførte, nemlig hovedrengøring i køkken og i biblioteket, en nymalet baggang og meget andet. Det blev bemærket, at der i sommervarmen var stor søgning til oprydning ude på grunden. Nogle trofaste læsere af alken.dk foreslog et foto af den flittige redaktør, Knud Abildtrup. Han tager altid billederne, så nu er det hans tur, sagde de. Her ses resultatet. (Foto: Peter Abildgaard).  

Der var flere børn med på og omkring mejeriet, her ved arbejdsopgave-planchen. (Foto: Mie Hansen)
Buskadserne ved gelænderet ud mod Alkenvej blev grundigt studset. (Foto: Mie Hansen)

You are currently viewing Redaktøren med i billedet