… at tidligere Alken-borger Grejs Madsen nu er færdiguddannet som softwareingeniør fra Aarhus Universitet. Grejs er udlært tømrer fra Det Grønne Hus i Vrads, og vendte efter seks år som byggeleder i Oslo tilbage for at prøve kræfter med noget nyt – og det blev så softwareingeniørfaget. Tillykke!
… at tidligere Alken-borger Emil Belinson nu har gjort sin kandidat i informationsvidenskab på Aarhus Universitet færdig. Han arbejdede med velovervejede og hensynsfulde it-løsninger i sundhedsvæsenet. Specialet handlede om, hvilken effekt en tablet ved hospitalssengen kan have for patienter og ansatte. Tillykke!
… at Amalie Frommelt, Svejstrup Enge, Gustav Eg Jensen og Therese Langston, begge fra Svejstrup, nu er blevet studenter. Tillykke!
… at de nye folk på Søbjergvej 17, hvor Christian Møller Nielsen og Lisbeth Søndergaard Pedersen med børn fraflytter, nu snart er klar til at rykke ind: Anna Illum Høgh, Martin Pénard og Pierre på to år – og en lille ny på vej til oktober. Det blev dermed femte led i en lokal flytte-rokade, der begyndte med, at Signe Viborg overtog afdøde Jens Krags hus på Søbjergvej og dermed rummer såvel upscaling som downscaling.
… at der onsdag var en større brand i en lade på Hemstokvej. 25 brandfolk måtte i gang for at slukke branden, der opstod ved brug af en ukrudtsbrænder, oplyser DinAvis. Ejeren ringede efter brandvæsenet, da han ikke kunne slukke ilden med sin brandslukker. Han bliver nu sigtet for overtrædelse af brandloven.