Gode stræk og varmende flows

Der er en masse dejlig yoga i lokalområdet – måske du vil være med, skriver Ditte Marie Riddersholm?
Alken Mejeri, hver onsdag kl. 19.30-21.00 (start 13. august): Gode stræk, varmende flows og leg. Undervises af Anna Frida Vind Andersen og jeg. Sæsonen løber til december. Det er også muligt at lave drop in. Skriv endelig hvis du vil prøve eller har spørgsmål.

Jurten, Boesvej 6. I den smukkeste jurt midt i naturen (start torsdag d. 21.8). Hver torsdag kører jeg to hold henholdsvis kl. 17.30 – 19.00 og kl. 19.30 – 21.00. Her er tempoet sat ned og vi bruger en masse udstyr til hjælp. Vi strækker, hviler og giver plads til hvad der nu en gang dukker op. Alle kan være med. Holdene er små, men helt fantastiske. Forløbet kører til efterårsferien, men drop in er også muligt her. 

Se meget mere på www.indsigtogudsigt.dk og skriv endelig hvis du har spørgsmål.

Mange hilsner Ditte Marie Riddersholm, Indsigt og udsigt, hello@indsigtogudsigt.dk 

You are currently viewing Gode stræk og varmende flows