Over 200 byfestgæster og næsten 20.000 kr. i overskud i år

Af det seneste bestyrelsesreferat fra ABAF – Alken Borger- og Aktivitetsforening – fremgår det, at overskuddet fra årets byfest ser ud til at blive lige i underkanten af 20.000 kr. I løbet af dagen har der været omkring 150 voksne og 60 børn. Så over 200 byfestgæster i vores lille by. Dejligt. Hvis nogen har ønsker om justeringer i konceptet eller andre tiltag i tankerne, er byfestudvalget helt åbent for nye medlemmer til næste år. For god ordens skyld: Byfesten i 2026 er lørdag 22. august. (Foto af Vibeke Overgaard med blåt byfestarmbånd: Rasmus Arentsen – se hele hans fotoserie fra byfesten)

You are currently viewing Over 200 byfestgæster og næsten 20.000 kr. i overskud i år