Hesteliv i Landsbyerne – ikke bare ridning

Fredag eftermiddag er der livlig aktivitet på ridebanen, hvor rideklubben – som den slet ikke hedder – har gang i ridning, kakao og lejlighedsvis en øl til de voksne. Navnet er nu Hesteliv i Landsbyerne, som det også fremgår af et nylavet heste-skilt. Navnet er for at understrege, at det ikke bare handler om ridning, men at foreningens formål er at danne et fællesskab om heste og alt det, hvad der hører til af pasning, pleje og respektfuld omgang med dyrene, for alle hesteinteresserede i Dover Sogn. Ryttere med egne heste, ryttere på lånte heste og så de, der satser på at kunne droppe ind og måske få en tur, blander sig med hinanden. Foreningen råder som sådan ikke over nogen heste, men bestyrelsen opfordrer interesserede til at dukke op og så se, hvad der kan lade sig gøre, fortæller Marlies Warming. En tydelig nedtrampet ridesti fra ridebanen hen mod viadukten vidner om, at der er tale om hesteliv ikke bare i Alken, men netop i landsbyerne. En af familierne med hest har tre kvarters gåtur hjem til Krogdalsvej ved Illerup. 
Foreningen har nu også en facebook-side, hvor man kan følge med i aktiviteter.

(Fotos: Kristina Louise Bliksted og Knud Abildtrup)

You are currently viewing Hesteliv i Landsbyerne – ikke bare ridning