
Historien om fredagsåbent hos Købmanden i Alken med Emma Markvad Kyndesen som afsender er nu illustreret med en stregtegning med et par mødre med babyer bag en butiksdisk i et rum, der ligner vores købmand og en kunde, der umiskendeligt ligner Jens Langkjær. Hvad sker der? Ja, det er endnu en version af, hvordan kunstig intelligens giver nye muligheder. Sia Bergmann står bag tegningen, som hun fik ChatGPT til at kreere ud fra et ganske ægte foto fra købmanden, hvor det ellers er Anne Grete Viborg og Helle Petersen, der står sammen med Jens.

Efter nøje instruks blev Anne Grete og Helle erstattet af to unge mødre, vupti. Så det kan man også få en robot til, se den såkaldte prompt herunder. Det AI-genererede billede kom på banen som et bedre forslag end et to år gammelt foto af Emma og Johnny Buster, som undertegnede ellers havde fundet frem – og må erkende ikke altid er det allerbedste valg, især når det gælder mennesker i deres første år.. Tidligere har vi på alken.dk også bragt AI-genererede illustrationer til fredagsbarer, hvor Thomas Fink har jongleret sig frem til ganske lystige og stemningsfulde, men altså kunstige billeder, og vi vil bestræbe os på at gøre opmærksom på det, hver gang, det måtte ske, og der altså pludselig er noget på alken.dk, der kunne ligne noget, det er – eller ikke er.
Sias prompt lød:

