Kære Alken-børn og -voksne. Der er nyt fra købmandsnissen. Nissen har fortalt, at den kommer i december og glæder sig til at lege julesokkeleg med børnene i Alken. Hvis man gerne vil være med, skal der afleveres en sok med navn på, til ophængning i butikken og indbetales 30,- (alting stiger, også nissers udgifter) per barn på MobilePay Box 3380PA – skriv barnet/børnenes navne(e) på overførslen. Fra mandag 1. december og til og med 22. december vil der være en overraskelse i sokkerne mandag og fredag. Om fredagen er det efter al sandsynlighed, noget der indeholder sukker. Om mandagen er det et lille stykke julepynt eller lign. Da købmandsnissens tro hjælper skal indlægges på sclerosehospitalet i to uger, er det vigtigt at I “melder jer til” så hurtigt som muligt, så der kan tegne sig et billede af hvor mange som vil være med og der kan blive købt ind.
Varme julekram fra købmandsnissen.
