Jeg har ikke det nøjagtige deltagerantal til fjerdejuledagsjazzen, men vil gætte på ca. 50 stykker, hvoraf en ikke uvæsentlig del var børn under 12 år. Samlet set er det dog noget i underkanten, og dertil pokkers dårlig timing: sidste år fik vi garanti for kommunal underskudsdækning og endte med et overskud så vi ikke fik brug for det. I år har vi så ikke fået bevilget underskudsdækning, men får – trods hvad jeg vurderer som et ret godt bar-salg – temmelig sandsynligt brug for det… og så hjælper det ikke så meget, at det vist er det billigste orkester pr. mand, vi har haft, når der er seks musikere i det!
Men det var tydeligt at se og mærke, at gæsterne havde en fed aften. Der var udenbys folk og flere nytilflyttere samt forældre med helt små børn, som blev passet, så begge forældre havde mulighed for at møde op. Jeg har aldrig før oplevet så mange børn (vel ca. 10) til fjerdejuledagsjazz. Børn under 12 skal jo ikke betale entré, men til gengæld var de flittige bargæster: der måtte rekvireres en kasse sodavand mere…! Desuden var dansegulvet ofte fyldt, og desværre slap jeg ikke selv for at blive hevet ud, selv om jeg i fuld overensstemmelse med sandheden forsvarede mig med, at jeg danser som en sæk kartofler. Alligevel – eller måske netop derfor – gik det så vildt for sig, at min stakkels dansepartner nær havde væltet et bord…
Temmelig mange er syge lige nu, og vi har fået tilkendegivelser fra mindst ti om, at de har måttet melde afbud – nogle havde endda købt billetter! – på grund af sygdom. Traditionerne med Alken-session (musikalske Alken-borgere laver hygge-sammenspil i cafeen) og med at tage sine julegæster med til jazz ser desværre ud til ikke at have overlevet de to ufrivillige pauser, der har været i fjerdejuledagsjazzen: først “tomrummet” efter det gamle udvalg, og lige derefter corona’en.
Ærgerligt er det også, at det har været meget småt med assistance til opstilling, bar-pasning og afrydning/rengøring. Jeg havde til det sidste forventet den sædvanlige, legendariske Alken-løsning (dvs. at ingen eller kun få melder sig til, men mange møder alligevel op, så det ender med at gå i orden) – men det var stort set kun i baren, vi fik (lidt) hjælp. Så meget desto mere fortjener de få hjælpere et ekstra skulderklap! Det gjorde det naturligvis heller ikke bedre, at en tredjedel af fjerdejuledagsjazzudvalget måtte melde forfald: Anja Budde blev dagen før alvorligt syg og måtte indlægges. Hvis den manglende “jassistance” skyldes omfattende sygdom, er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved det. Hvis det derimod skyldes vigende tilslutning til fjerdejuledagsjazzen, er situationen naturligvis en anden. Der var som nævnt absolut ingen utilfredshed at spore hos deltagerne: mange takkede for arrangementet og tilkendegav, at det havde været en rigtig hyggelig og dejlig aften. Nogle (af dem der ikke var tilstede?) kunne måske have tænkt sig en anden musikstil, men dels sætter begrebet fjerdejuledagsjazz jo en naturlig ramme; dels kunne orkestret ikke beskyldes for ikke at levere varen. Tværtimod! Alle er fuldtidsmusikere, dybt professionelle og gennem adskillige år vant til at spille sammen, og orkestret har adskillige aftaler over hele landet i mere end et år frem i tiden. Så det er absolut ikke amatører, vi havde besøg af. Set i den sammenhæng er honoraret ikke bare rimeligt, men ligefrem billigt.
Men hvis der er nogle Alken-borgere – også gerne dem, der valgte at bruge aftenen til noget andet – som synes der er behov for at tage en snak om fjerdejuledagsjazzens fremtid, er jeg naturligvis med på det. Det er jeg sådan set altid – og i øvrigt har jeg siden juni haft en løs aftale med et orkester til 2026. Det er ikke spor for tidligt: i nogle tilfælde har jeg måttet lave endelige aftaler 1½ år i forvejen! Denne gang kan jeg nu nok godt vente til en gang til sommer…
Mvh. & på vegne af fjerdejuledagsjazzudvalget Thomas Tjørnehøj
(Foto: Thomas Tjørnehøj)
