Foreningen Købmanden i Alken indkalder nu til generalforsamling på Alken Mejeri tirsdag 10. marts kl. 19.30, skriver Vagn Kristensen på vegne af bestyrelsen. På dagsordenen er bl.a. vedtægtsændringer, der skal bringe vedtægterne i trit med virkeligheden i dag. Fx. blev foreningen i 2013 oprettet som et socialøkonomisk projekt, hvilket den jo ikke er mere.
På valg til bestyrelsen er Ingvar Kristiansen, Mogens Andersen og Vagn Kristensen, som ligesom suppleant Marlies Warming er villige til genvalg. Forslag til behandling skal stiles til Vagn senest 14 dage før. Der serveres kaffe/the og kage fra bageriet, og tilmelding er ikke nødvendig.
(Foto af Dennis Hardon og Hanne Gammelgaard: Finn Ladefoged Hansen)
