Kedsomhed er en følelse, de fleste kender, som når man sidder bag i bilen og kigger ud på den ensformige vej. Den opstår, når vores hjerne enten får for lidt eller for meget at arbejde med, og det kan føles både frustrerende og ubehageligt. Den rastløse følelse, der opstår, når vi keder os, har faktisk en vigtig funktion – ifølge Nis Langer Primdahl, der udover at være beboer på Mossø Bakke, også er filosof ved Aarhus Universitet. Han har netop skrevet bogen “Kedsomhed”, der kommer i serien Tænkepauser fra universitetet.
Når vi oplever ensformighed eller bliver overvældet af svære opgaver, trækker vi os mentalt tilbage og føler os utilpasse. Men det er netop i denne tilstand, at vi nogle gange får mulighed for at opdage noget væsentligt: hvad vi virkelig ønsker med vores liv står der på bagsiden af bogen.
På Videnskab.dk fortæller Nis mere om sin forskning i artiklen Børn har mistet evnen til at kede sig, siges det. Nis forsker i kedsomhed, og han er helt uenig
Nis har skrevet en bog om at kede sig
