Vi glæder os til en hyggelig dag – lørdag 22. august – med jer fyldt med musik, leg, mad og godt selskab, skriver Hanne Hougaard fra ABAF.
Kl. 10.00 – Morgenboller
Kl. 10.30 – Bæredygtighedsbanko. Alle kommer med gevinster – genbrug og egen produktion er godt.
Kl. 13.00 – Pladsen åbner: Pølseboden, skydeteltet, børnehjørnet og baren.
Kl. 14.00 – Kage – der kan købes lækker kage.
Kl. 14.30 – Bydyst – vær med, når vi dyster i årets bydyst!
Kl. 15.30 – Hønseskidning. Så er det i år hønseskidning får sin debut til byfesten i Alken. Du kan se frem til en række nervepirrende og neglebidende øjeblikke, hvor det eneste, vi venter på er, hvilket felt den store præmie lander på. Spændende og anderledes præmier på højkant. Køb dine lodder i købmanden eller i byfestbaren, hvis du tør vente. Lodder bliver sat til salg i købmanden fredag kl. 16.
Kl. 16.00 – Jazz ved Trio 2+1
Kl. 17.00–19.00 – Falafelbod
Kl. 19.30 – Fællessang & bål med Margit Szlavik og Marie-Louise Grund Petersen.
Kl. 20.30 – Ungdisk
Ca. kl. 22.00 – Tung disko med DJ Mossømanden
Du kan købe dit armbånd for 50 kr. 25 kr. for børn.
(Foto fra byfesten 2025, hvor Hanne Hougaard, Julie Abildgaard og Stina Mølgaard byder velkommen: Rasmus Arentsen)
