Info-møde torsdag: Nu skal arbejdet organiseres

Efter arbejdsdagene er der nu forberedt til, at Mejeriet 9. november lukker ned for større arrangementer for at give plads til køkkenrenovering. Og næste skridt bliver at samle tilstrækkeligt med folk til de forskellige arbejdsopgaver, indtil håndværkerne tager over efter jul. I første omgang handler det om afdækning og nedbrydning, hvor byggegruppen har brug for, at frivillige melder ind på forhånd, så de kan få overblik over, hvor der er folk nok, og hvor der skal skaffes ekstra hænder. På et info-møde på mejeriet torsdag 8. oktober kl. 19.30 står Steen Sørensen, Eric Ballowitz, Søren Slebo, Hans Hornbek og Gary Craig for at orientere nærmere om det – og er klar til at melde folk på arbejdsopgaver.
I den første uge – uge 46 – er der fire opgaver på programmet med en arbejdsleder i parantes:
1. Afdækning af gulv, vægge og loft i salen, forsegling af døre og adgang til containere. (Steen)
2. Køkkeninventar skal flyttes ind på reoler i billardrummet. Komfur, ovn, vask og borde fjernes. (Eric)
3. El- og AV-udstyr tages ned. (Gary)
4. Vægge brydes ned. (Eric)
De fire opgaver forudsætter hver især henholdsvis fire, fire, to og fire frivillige – mindst.
Se Erics 23 fotos fra to arbejdsdage på Alkens fælles fotoalbum på Flickr. (Foto af Michael Schmidt og Frank Overgaard: Eric Ballowitz)
Se nærmere om de enkelte opgaver – og hvad de følgende skridt i køkkenrenoveringen fra uge 47 bliver her:


You are currently viewing Info-møde torsdag: Nu skal arbejdet organiseres