… har du forresten hørt …

… at der i Firgaarde Forsamlingshus er irsk folkemusik lørdag 14. november, oplyser Henrik Goldschmidt. Bandet Tradish optræder kl. 20, og kl. 18 kan man købe og spise en let anretning. Se nærmere på plakaten herunder.
… at Alice Larsen og Peter Gregersen er tilbage igen efter fem uger i Østgrønland. Alice fik et vikariat som jordemoder, Peter fik vandret, sejlet og fisket, og sammen fik de danset vildt til grønlandsk rock, nydt gæstfrihed og dyrket naturen.
… at tidligere Alken-borger Mads Mengels film “Gæsten” er nomineret til European Film Awards 2027. Filmen fik juryens specialpris ved Karlovy Vary International Film Festival, hvor Mads også fik prisen som bedste instruktør.
… at nonneordenen Jesu Små Søstre i Emborg efter 65 år flytter fra gården på Lindholmvej. Midtjyllands Avis oplyser, at de fire tilbageværende nonner – mellem 79 og 96 år – dels flytter på plejehjem, dels Sydfrankrig og til en anden af den katolske ordens baser – på Vesterbro i København.

You are currently viewing … har du forresten hørt …