… at Vagn Kristensen fra bestyrelsen i Købmanden i Alken sikrede butikken en udgave af Anna Illums håndtegning af selvsamme. Under Kunst og Håndværk søndag måtte hun lave en venteliste for at kunne levere alle interesserede en kopi af illustrationen med kaffekande, barnevogne og det hele.
… at Nanna Bech fra Enggården fredag 13. november har releasekoncert for sit konceptalbum “Glemte Sange” på spillestedet Turkis i Aarhus.

… at Mads Oxholm, Svejstrup, er med i en fællesudstilling på Viborg bibliotek, med fernisering 5. december og varighed på en måned frem. Han skal udstille sammen med Mikkel Hørlyck, som har været i Alken flere gange med foredrag. De laver et portræt af Jørgen (afdød narkoman) igennem installationskunst. De blander fotografi, video, maleri, og emner fra Jørgens lejlighed, som begge har været knyttet meget til. Læs mere.
… nu kan du bestille din økologiske juleand fra Gothenborg i Købmanden i Alken, skriver Vibeke Sandberg Ballowitz. Pris: 203 kr pr kg. Ænderne vejer ml. 2.8 kg og 3,2 kg. Sidste frist for bestilling er 9. december. Bestillingen er bindende. Afhentning 11. december efter kl. 17.30 hos Købmanden.
… at oktober i gennemsnit altid er den mest regnfulde måned i Danmark. Således også i år på disse kanter, hvor der faldt 91,9 mm nedbør. Det blev den indtil nu vådeste måned i år og vådere end nationalt oktober-gennemsnit på 86,3 mm og lokalt på 83,2. Som kuriosum: Den vådeste oktober i Danmark i 25 år fik vi i 2023 – lokalt faldt der 219,4 mm.
… at Boes Juletræer har masser af friskklippet pyntegrønt, klar til salg fra vejboden på Emborgvej 92, skriver Flemming Skotte Møller. Alt er dyrket uden brug af kemikalier. Lige nu er der nobilis, Nordmannsgran, blød ene, cryptomeria, fyrtoppe, sulten fyr, lærkegrene, cypres, kristtorn og mos.
