… at Jacob Gewitz i den forløbne uge var “ny i job” blandt de chauffører, der mandag og torsdag henter varer til Købmanden i Alken fra Kvickly Ry. Badge på jakken havde han nu ikke, men Jan Andreasen fik vejledt i, hvor mange kasser, sækkevognen normalt kan klare, og hvor de så skal stå, så det er nemmest for dem, der prismærker varer og stiller på hylderne. (Foto: Knud Abildtrup)
… at på grund af aktiviteter i byen og købmand og bageri flyttes datoen for rengøring hos Købmanden i Alken en uge frem til søndag 22. november kl. 10- 13. Det oplyser Gitte Trenckner fra bestyrelsen.

… at Freja Pohle søger job: Jeg hedder Freja og er 13 år (bliver 14 til januar). Jeg går i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv eller være sammen med mine venner. Jeg søger dog efter et fritidsjob, så hvis nogen mangler en barnepige eller en, der kan hjælpe til ved fester (med servering, opfyldning, opvask eller oprydning) så er jeg frisk. I kan enten kontakte mig på sms 42973572 eller sende en besked til min mor, Winnie Pohle.

… at også Agnes Elna Reddersen søger job: Jeg er en pige på 12 år, som søger job som barnepige 1-2 eftermiddage om ugen. Jeg kan fx hente med skolebus i Bjedstrup og lege et par timer bagefter. Min mor beskriver mig som sød, pligtopfyldende, ansvarsbevidst og elsker små børn. Skriv til min mor, Ida Mølgaard Gundersen på mailen idag@live.dk – kh. Agnes
… at en god flok Alken-borgere var på spillestedet Turkis fredag til Nanna Bechs velbesøgte release koncert. (Foto: Feline Schiøtz)


