Hyggelige hekse

I år falder Allehelgensaften mandag 31. oktober. At Halloween eller Allehelgensaften har fået en opblomstring de seneste år, er ikke gået ubemærket hen hos de fleste af børnene i Alken, skriver Julie Abildgaard. Man kan derfor opleve at der drager små grupper af hyggelige hekse, spøgelser og børn rundt på vejene i Alken, i de tidlige aftentimer, på mandag. De fleste børn går rundt til de huse de “kender”, mellem 17 og 20. Hvis man synes det kunne være hyggeligt at få besøg af disse små skumrings-væsener, så kan man sætte et græskar eller en lygte med lys i, ved huset, vejen eller hoveddøren – så ved børnene at de må komme på besøg. De er mest på jagt efter slik og søde sager.