Se forslaget til lokalplan for de 20 boliger ved Alken Søbred

Så er forslaget til lokalplan for Fabulas-projektet Alken Søbred blevet tilgængeligt. Økonomiudvalget skal onsdag 17. juni behandle forslaget, der skal muliggøre 20 boliger, fire tinyhouses, fire parcelhuse, 12 rækkehuse og et fælleshus. Indstillingen fra administrationen er, at der skal være borgermøde 26. august, og høringsperioden skal vare til 2. september. Selve lokalplanforslaget fylder 87 sider, og både det og andre bilag som miljørapport og deklaration om naturgenopretning og forbud mod pesticider findes som bilag under mødets dagsordenpunkt 110. Man kan også studere, hvad en workshop med folk fra Alken bidrog med. Der er således rigeligt med læsestof. Michael Eberhard fra Fabulas oplyser til alken.dk, at planen fortsat er, at de 12 rækkehuse skal være lejeboliger.

You are currently viewing Se forslaget til lokalplan for de 20 boliger ved Alken Søbred