Signe Marie Viborg 50 år. I anledning af min søster Signes fødselsdag, får I disse noter om hendes liv, hidtil. Fødsel i Århus 8. november 1976. Familien Viborg bestod nu af et par forældre og to små piger, Mette og Signe. Efter at storesøster havde leget med bilerne på Nordre Strandvej i Risskov, besluttede vores forældre Kurt og Anne Grete Viborg at flytte ud, hvor det var bedre og tryggere for et barn at vokse op. Et stort gammelt hus, lige ved siden af togbanen og så højt, at lynet kunne slå ned i det når som helst (tre bank under bordet). Men der var masser af legekammerater i Alken og vi kunne gå i skole i Bjedstrup, eller tage skolebussen helt alene med den rare buschauffør Tom.
Barndommen i Alken
Selvom Alken er tryg som vi kender den, formåede Signe til stadighed at sprænge rammerne, og hvad kunne hun ikke få ud af denne her lille by. Da Mathias blev født, var Signe 7 år, og viste os hurtigt at hun kunne stå op midt om natten og passe Mathias, der havde det med at vågne når han var sulten. Hun kunne også passe skolen dagen efter og er gjort af et særligt stof. Det var af nød og mangel på institutioner, at vi alle nu tre børn skulle passes i dagpleje, jeg i Illerup ”hos Aase, Signe i ”hos Vita” i Alken og Mathias ”hos Margit”. Man skulle være glad for at blive passet, og hvis man kedede sig på finde på noget selv. Det med at finde på noget selv er jo noget Signe altid har kunnet, men det er og var altid bedst at dele det med sammen med andre. Tingene gav eller giver først mening når man havde en bedste veninde eller søster at dele det med. Jeg nævner Jeanett fra klassen, Stine Lohmann der boede ved siden af Vita, og naboen Marianne Damholdt. Signe var god til at sætte lege i gang, og mere loyal og hengiven veninde kunne man ikke finde på hele kloden. Aldrig har jeg som søster følt mig udenfor. Selv den gang hvor jeg faldt af i en af Shetlandsponyerne fra Alken Rideskole, ned i Mossø, blev der grint på en kærlig måde.
Voksenlivet
Signe har et stort talent for at synge og spille, ved I nok. Selvom vi ikke lige hører Signe i Cosi fan Tutte, som operasanger som jo oprindeligt var planen, har vi i familien overværet mange koncerter med Ry Kirkes Kor, Skjoldhøjkirkens Kor og Skanderborg Ungdomskor. Det med at det ikke lige blev de store arier, vil jeg ikke komme nærmere ind på, for det ved man jo aldrig, så gør Signe altid meget for at hendes drømme kommer i opfyldelse: Hun har taget en Kandidat ved musikvidenskab på Århus Universitet med Italiensk som tilvalg. Hvor jeg på daværende tidspunkt kløjes i Paris’ storhed, tog Signe forbi og besøgte mig og for på sprogrejse til Italien. Spansk kunne hun jo allerede fra S.A.G (Skanderborg Amts Gymnasium) og et forlænget ferie/arbejds/kærlighedsforhold på Formentera. Det var fra hendes breve og siden hendes Guatemala-blog at vi vidste at Signe har en kærlighed for sprog. Hvis man kan hygge sig over ordet ”chicken busses” og ”spise madpakke på toppen af en vulkan”, selvom
man har højdeskræk, så ved jeg ikke hvad jeg skal tænke. Nogle ville sige at i stedet for at kløjes i noget der er for stort, så lev i det men med blik for det nære. Madpakken og busturen. Caminovandreturene er et kapitel for sig. Jeg så at Signe klarede en ting, der er så ekstrem – 35 km i 35 graders varme, fuldstændig på egen hånd. Nummer to vandretur var mere solo end den første men begge ture var omkring en milliard km lange. Overfor mig har hun siden rystet på hovedet når jeg ville tage 2 kg havregryn med i rygsækken. Og jeg har arvet hendes vandrestøvler, der har gået på vulkaner.

50 år. Du har fået to dejlige piger, Helene og Martha. I bor igen i Alken i et hyggeligt rækkehus, men det begreb findes jo slet ikke i Jylland. Der er storhed nok omkring dig, Signe.

Knus fra din Søster.