Webmaster Thomas Fink har ændret to funktioner på alken.dk, som vil gøre det lettere og mere intuitivt at bruge den hyperlokale netavis – både på computer, tablet og mobil.
Siden overgangen til det nye design i november 2022 har det hos nogle af læserne givet undren og forvirring, at der under en historie var tilsyneladende tilfældige links til andre historier, som kunne være endda mange måneder gamle. Den funktion er nu væk, så der udelukkende er et link til den foregående og den efterfølgende historie – kronologisk set.
På mobilvisningen er der nu reduceret i det antal historier, man skal scrolle forbi for at komme frem til bagerens tilbud, kalenderen, kategori-menuen og søgefunktionen. Nu er det blot de fem nyeste historier, man umiddelbart ser – og for at komme længere tilbage i historikken, klikker man jo så på tallene i de små sorte felter under femte historie. På computer-visningen er der derimod plads til de tyve nyeste historier, før man selv skal klikke sig længere bagud.
Kalender og søgefelt finder man på mobilen dog fortsat også i menuen allerøverst til højre sammen med links til info-siderne for Borgerforeningen, Mejeriet, Købmanden og Liv i Landsbyerne.