Jeppe udgiver EP med fire personlige sange

“II” er titlen på en ny EP, musikeren Jeppe Skouv fra Else Maries Høj har udgivet her i sommer i sit soloprojekt med navnet JSbyProxy. “Bryder man sig ikke om blues, barytoner og americana, vil man nok ikke blive hooked på II. Det gør jeg dog i den grad”, skriver Troels-Henrik Krag i en anmeldelse på musiksitet GFR af rock-EP’en, der rummer fire numre. “4 meget personlige sange der hver især kan noget forskelligt”, skriver Jeppe selv på sin Facebook.

Jeppe, der i det civile liv flyver luftambulance, har som bassist spillet sammen med black-metal-solo-projektet Myrkyr, The Psyke Project, Ruined og Blood Eagle.
Et af de fire numre fra II – The War You Waged – kan høres på YouTube.

You are currently viewing Jeppe udgiver EP med fire personlige sange