I går 1. juli fandt vi en odderunge gående på græsplænen ved “frisørens hus” mens den kaldte og kaldte på sin mor, skriver Laura Drost. Alkens kyndige biologer Marianne og Noel Bergin blev straks kontaktet, de kom omgående, og efter kontakt og råd fra officiel side blev odderungen nænsomt placeret ved sivene ved Mossø. Da moderen endnu ikke var kommet hen på aftenen, fik den en kasse med hul som skjulested. Her til morgen var den væk og ingen kalden fra sivene; så vi håber og tror, den nu er genforenet med sin mor. Eventyrligt med ynglende oddere så tæt ved landsbyen og derfor en kærlig påmindelse til alle om at holde hunde i snor. (Foto: Laura Drost) Kærlig Hilsen Os i La Vie