Lørdag 12. november vil Mopao Swahili Jazz og Mzungu Kichaa spille op til dans på Alken Mejeri. Mange vil kunne huske den forrygende koncert med Mzungu Kichaa på Alken Mejeri for nogle år tilbage. Bandet har danske Espen Sørensen som frontfigur. Espen har levet et halvt liv i Tanzania og har flere hits der, hvor han er kendt under navnet “Crazy White Man”. De spiller en blanding af tanzaniansk hiphop (bongo flava), reggae og andre afrikanske stilarter. Guitaristen i bandet har sit eget orkester, Mopao Swahili Jazz, som vil starte aftenen op. Der er garanti for en østafrikansk dansefest, når de to bands stiller op med fede musikere fra Dar Es Salaam fra Tanzania.
Nærmere detaljer om pris og starttidspunkt følger.