Arrivas nye køreplan er trådt i kraft, så pas på, der er nogle ændringer. For de tidligste pendlere mod Skanderborg-Aarhus er de første afgange til hverdag nu kl. 5.42, 6.57 og 8.00 – før det fortsætter med minuttallet 10, altså 9.10, 10.10 osv. Mod Ry-Silkeborg er morgentiderne til hverdag nu 5.20 og 6.46, før det fortsætter med fast minuttal 7.49, 8.49 osv. Sidste tog fra Alken er hele ugen 23.59 mod Ry og 00.30 mod Skanderborg. Se køreplanen her. Den gælder til 9. december 2023.
Thomas Tjørnehøj tilføjer, at sidste afgang fra Aarhus mod Alken hverdage undtagen lørdage også er ændret – efter hans opfattelse i den gode retning: til 23.37. Det betyder så måske at man kan GÅ fra teatret eller biografen, i stedet for at LØBE. Lørdag og søndag er sidste afgang fortsat 23.36.
Vil du læse om udviklingen i Alkens trafikforhold fra 2007-2022 så finder du alken.dk’s dækning under Trafik på det gamle alken.dk.