Friske bibliotekarer efterlyses

Her en en hilsen fra Alkens biblioteksgruppe. Lad os sige, at Corona-pausen er slut. Vi bør genstarte Alkens bibliotek på loftet i Mejeriet.

På mejeriets generalforsamling torsdag vil vi under ’eventuelt’ efterlyse to eller tre nye medlemmer i biblioteksgruppen. Arbejdet er frivilligt som alt andet her i vores fine landsby. Vi kan mødes en gang om måneden på loftet og rydde op i titler, som trænger til pension, eller iblandt boggaverne. Billedet viser, at der er kommet nye møbler takket være en indsats fra Jytte Elleby, Hans Hornbek og Jan Andresen.

Til de nye familier i byen minder vi om, at udlån er gratis og uden registrering. Der er frit valg på alle hylder, og der er en børneafdeling, dvd-film og vinyl. Kom bare.

(Foto: Peter Abildgaard)

You are currently viewing Friske bibliotekarer efterlyses