Mød nybyggerne på Mossø Bakke, skriver Jens Thor. Emma, Lars, Johnny Buster og Ea flytter ind i nr. 24. De skriver selv:
Vi er familien Markvad Kyndesen, og vi glæder os helt vildt! Vi bor nu i lejlighed i Valby, og glæder os til at komme ned på jorden og bo på bakken og i Alken sammen med jer! Vi er også sindssygt spændte på at få nye naboer, bofæller og venner. Emma er altid klar på et spil, Lars takker ikke nej til en tur i sauna, og vores unger er altid klar på at lege! Fællesskabet er en nøglesten… Vi glæder os til kaffe, rødvin, fællesspisning og alt hvad der ellers dukker op.
Velkommen til!