Smukfest-indtægt fordelt mellem landsbyerne

SmukFest har udbetalt 40.700 kr. i honorar for oprydningen i 2022, hvoraf 10.000 kr. er gået til LiL, 2.664,55 kr er gået til forplejning af de frivillige og 28.035,45 kr. bliver fordelt til borgerforeningerne på baggrund af antal frivillige, fremgår det af referatet fra Liv i Landsbyernes generalforsamling. Et overslag er, at hver frivillig har holdt en ”timeløn” på ca. 100 kr., hvilket LiL’s bestyrelse anser som et fint beløb for denne type arbejde.

Der var bred enighed om, at en del af indtægterne fra SmukFest også fremadrettet skal udbetales til landsbyerne. Det blev dog aftalt, at en større del end de nuværende 10.000 kr. skal gå til LiL samt at alle udgifterne til SmukFest- oprydningen (forplejning og forsikring) skal trækkes fra inden de resterende midler fordeles til borgerforeningerne.

  • Udbetalt fra Smukfest: 40.700 kr.
  • Liv i Landsbyernes andel: 10.000,00 kr.
  • Forplejning til frivillige: 2.664,55 kr.
  • Restbeløb til borgerforeningerne: 28.035,45 kr.:
    • Alkens andel (22/43 tilmeldte): 14.343,72 kr.
    • Bjedstrups andel (8/43 tilmeldte): 5.215,90 kr.
    • Boes andel (5/43 tilmeldte): 3.259,94 kr.
    • Svejstrups andel (8/43 tilmeldte): 5.215,90 kr.

(Foto af Poul Ravn under oprydningen i 2018: Eric Ballowitz)

You are currently viewing Smukfest-indtægt fordelt mellem landsbyerne