Asta leverer nu grøntsager fra Boes til Købmanden i Alken

Birgit Bune fra Købmanden i Alken skriver:

-Vi har længe haft kontakt til Asta Husted, som har startet en lille grøntsags-produktion Daggry lidt uden for Boes. Hun dyrker et sæsonbetinget udvalg af klassiske og nye spændende grøntsager fra frø. Produktionen bygger på regenerative principper med fokus på at opbygge jorden og øge biodiversiteten både over og under jorden. Nu er hun klar med de første grøntsager til salg. Købmanden i Alken vil sælge grøntsagerne helt friske med levering 2 gange om ugen. Vi vil rigtig gerne støtte op om dette lokale projekt. Kom og tjek de lækre ting ud.

Vi vil stadig sælge grøntsager fra ØkoRadissen. Der kommer desværre ikke grøntsager som vanligt tirsdag denne uge, grundet sygdom. Vi vil supplere med frugt og grønt fra SuperBrugsen i Ry.

Læs mere om Daggry under fotoet. (Fotos: Thor Birk Trads)

Lokal grønsagsproduktion
Daggry er et lille frilandsgartneri tæt på Ry der dyrker et sæsonbetonet udvalg af klassiske og nye
spændende grønsager fra frø.
Produktionen følger regenerative principper. Vi har især fokus på at opbygge jorden og øge
biodiversiteten både over og under jorden. Det betyder bl.a., at vi ikke pløjer, og at jordens
organismer løbende tilføres masser af organisk materiale.
Vi har skabt Daggry som et bidrag til, at muliggøre køb af lokaltproducerede grønsager. Vi synes,
det er vigtigt, at du ved, hvem der står bag dine råvarer. Lokal produktion betyder også et lavt
CO2-aftryk og friske produkter med en særlig god smag.
Vores produktion er endnu ikke certificeret økologisk, men er under omlægning. Der bruges ingen
sprøjtemidler og udelukkende økologisk dyrkningsmateriale.
Hvem står bag?
Mit navn er Asta, og jeg står for den daglige drift. Jeg er uddannet landskabsarkitekt og har et
grundkursus fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. Derudover har jeg stor praktisk erfaring fra
arbejdsophold i ind- og udland.
Jeg har længe drømt om at starte min egen produktion og bidrage til udviklingen af det lokalmiljø,
hvor jeg bor. Min mand Jonty hjælper meget til. Ham kan I også møde.
Hvordan sælger vi?
Vi sælger nyhøstede grønsager fra Torvehallen i Ry hver lørdag kl. 10-13 sæsonen igennem. På
vores instagram daggry.farm kan du løbende finde information om sortimentet.
Derudover er der naturligvis mulighed for engrossalg i Ry- og Skanderborg-området til
restauranter, højskoler, efterskoler, institutioner, kantiner og lignende.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.
Tel.: 28 34 16 19
Mail: gaardendaggry@gmail.com

You are currently viewing Asta leverer nu grøntsager fra Boes til Købmanden i Alken