Hvordan man narrer dem fra Hemstok

Et gammelt midtjysk folkeeventyr udspiller sig på Dover Hede med uheldige Jens og hans gamle hidsige mor som hovedpersoner. Først bliver de narret, men siden tager Jens en udspekuleret hævn i flere tempi. Lokaliteterne er blandt andet et værtshus i Skanderborg og kirken i Tulstrup. Skurkene er de Hemstok Mænd, som ikke er så kloge, at det gør noget, og undervejs kommer eventyret omkring et bud på, hvorfor Boes hedder Boes, en kæltringstreg med en ulv i fåreklæder, en hest der kunne gøre kobberskillinger – og så en slutning, som H. C. Andersen må have skelet til, før han skrev Lille Claus og Store Claus.

Eventyrbogen, som rummer “Skælmen og narrene”, blev opdaget af Iben Vind Abildtrup på hendes farmors boghylde. “Jyske Folkeeventyr” er fortalt af Anna Louise Berntsen, illustreret af Poul Steffensen og udgivet af Forlaget Aros.

You are currently viewing Hvordan man narrer dem fra Hemstok