Den stærke herremand Hjelmslev og syv drabanter

Hjelmslev Herred eksisterede helt frem til 1919, og hvor navnet stammer fra, er her et bud på: En herremand, der hed Hjelmslev. Historien fra Peder "Kat" Johansen rummer stærke karle og en del afhuggede hoveder, så er I advarede. Sengedags betyder sengetid. Imeldergodlag betyder i mellemtiden. Dersommentid betyder hvis. Davre morgenmad. Missæl minsandten. På kortudsnittet ser man de nu nedrevne Hjelmslev Huse ved den…

Fortsæt med at læseDen stærke herremand Hjelmslev og syv drabanter

Folkeminder: Da en bjergmand gjorde Svejstrup Østergaard velhavende

Ikke færre end ni af folkemindesamler Evald Tang Jørgensens meddelere fortæller hver deres version af en historie om en bjergmand, der ville væk fra Dover Sogn. Til den flytning brugte han stude fra Svejstrup Østergaard. Studene døde, men som betaling gav han folkene der noget af sit guld. Sådan er den helt korte version, men de seks fortællere har masser af variationer, så vi…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Da en bjergmand gjorde Svejstrup Østergaard velhavende

… har du forresten hørt …

... at et skjold fra fundene i Alken Enge har fundet plads i Moesgård Museums særudstilling om Kelternes verden -Europas urkraft: Et aflangt skjold af elletræ, der i kamp kan dække hele den ene side af kroppen. Udstillingen kan opleves frem til 9. august. Og museet har jo også en særlig Alken Enge-afdeling i den permanente udstilling om Danmarks største massegrav med over 2.000…

Fortsæt med at læse… har du forresten hørt …
Read more about the article 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

Den aktive lærer Anders Meldgaard fra Bjedstrup Skole deltog i oktober 1879 i et skolemøde i Silkeborg, hvor aktuelle skolespørgsmål skulle drøftes. Lærerkredsen havde indbudt, og skolemanden og folkeoplyseren Meldgaard var med på programmet med overskriften "Om Aftenskoler og Aftenmøder for den konfirmerede Ungdom". En sag, han også satte noget personligt på spil for. Egnens gårdmænd, der havde brug for de unge karle og…

Fortsæt med at læse1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk

En fejlvurdering af isens tykkelse og bæreevne førte i december 1878 til en ulykke på Mossø. Dampskibsfarten mellem Alken Station og Klostermølle, som blev påbegyndt i 1874, var under frosten erstattet af en slæde med to heste foran, og så en dag gik det galt. Skanderborg Amts Avis kunne 12. december berette: "To Heste faldne igjennem Isen. Da Isen paa Mossø har været anset…

Fortsæt med at læse1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk

Folkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

At et bud på navnet Dovers oprindelse kommer fra de dovne stude, der lagde sig dér, hvor kirken så skulle bygges, ses beskrevet i Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal. Og i denne beretning fra Peder Johansen, Mossø, får stude-teorien ny næring. Men egentlig handler den først og fremmest om fænomenet liglam, som har været en noget voldsom…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

Folkeminder: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

Godt, folkemindesamler Evald Tang Kristensen har oversat det østjyske "støønsstæjet" - stævnestedet - for ellers havde udtrykket da været svært at tyde. Og så er der ellers lagt op til en noget brutal beretning om et gammelt offersted på Svejstrup Mark - fortalt af Peder Johansen ved Mossø. Hvas betyder skarp. Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

Folkeminder: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov

Der er masser af folkeminder om bregner, bl.a. fordi de ikke kan blomstre. Førhen var man overbevist om, at der måtte eksistere bregnefrø, de var bare meget sjældne, og fandt man bregnefrø, kunne man se trolde, hekse m.m. Hvad ellers man kunne præstere, hvis man var så heldig at finde bregnefrø, kunne en af folkemindesamler Evald Tang Kristensens kilder her på egnen - Ane…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov

10 millioner hoptimister og manden bag

Et kortvarigt eventyr kunne man kalde årene i starten af 70'erne med hoptimistproduktion på Alken Mejeri. En periode, der betød store forandringer i Alken, men som kulturelt fik betydning i hele landet, sådan som skuespiller og forfatter Jacob Skyggebjerg beskrev fredag i sit foredrag om hoptimisternes glemte historie. De små røde bevægelige figurer, som i dag sælges i Japan og på MoMa i New…

Fortsæt med at læse10 millioner hoptimister og manden bag

1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn

15. marts 1877 skrev Silkeborg Avis: "I Torsdags foregik en smuk lille Høitidelighed i Alken i Anledning af Medaillernes Uddeling. Krigerne samledes hos Gaardeier Ole Pedersen Sjelle, hvor de modtoges med stor Gjæstfrihed. Med Musik og Dannebroge marcherede Krigerne, ført af en Officeer, der havde deeltaget i Krigen 1864, over til Gaardeier Kristofffer Ernstsen, hvor de modtoges paa en festlig Maade af en talrig…

Fortsæt med at læse1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn

“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Med den ros - "der er fandeme ikke en falsk tone i livet på dig" - fik en ung spillemand en violin af sin læremester, "Kat-Søren" (1819-1885) fra Svejstrup. Kat-Søren - Søren Andersen - boede på Svejstrup Møllergård, var spillemand i årtier, og hans liv er grundigt beskrevet af Johannes Lægdsmand i 1954 i årsskriftet Østjysk Hjemstavn - fra side 129-135. Læs hans livlige…

Fortsæt med at læse“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Avantgarde i Alken: Hoptimisternes glemte historie

Et dannebrogsfarvet industrieventyr. Mange kender til de muntre hoptimist-figurer, der i dag forhandles i indretningsbutikker over det meste af verden. Men de færreste aner noget om det dramatiske forløb, der udspillede sig omkring de små figurer i forbindelse med deres første storhedstid i begyndelsen af halvfjerdserne. For en storhedstid var det. Efter introduktionen på markedet kom hoptimisterne i løbet af ingen tid på alles…

Fortsæt med at læseAvantgarde i Alken: Hoptimisternes glemte historie