1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk

En fejlvurdering af isens tykkelse og bæreevne førte i december 1878 til en ulykke på Mossø. Dampskibsfarten mellem Alken Station og Klostermølle, som blev påbegyndt i 1874, var under frosten erstattet af en slæde med to heste foran, og så en dag gik det galt. Skanderborg Amts Avis kunne 12. december berette: "To Heste faldne igjennem Isen. Da Isen paa Mossø har været anset…

Fortsæt med at læse1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk

Folkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

At et bud på navnet Dovers oprindelse kommer fra de dovne stude, der lagde sig dér, hvor kirken så skulle bygges, ses beskrevet i Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal. Og i denne beretning fra Peder Johansen, Mossø, får stude-teorien ny næring. Men egentlig handler den først og fremmest om fænomenet liglam, som har været en noget voldsom…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

Folkeminder: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

Godt, folkemindesamler Evald Tang Kristensen har oversat det østjyske "støønsstæjet" - stævnestedet - for ellers havde udtrykket da været svært at tyde. Og så er der ellers lagt op til en noget brutal beretning om et gammelt offersted på Svejstrup Mark - fortalt af Peder Johansen ved Mossø. Hvas betyder skarp. Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

Folkeminder: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov

Der er masser af folkeminder om bregner, bl.a. fordi de ikke kan blomstre. Førhen var man overbevist om, at der måtte eksistere bregnefrø, de var bare meget sjældne, og fandt man bregnefrø, kunne man se trolde, hekse m.m. Hvad ellers man kunne præstere, hvis man var så heldig at finde bregnefrø, kunne en af folkemindesamler Evald Tang Kristensens kilder her på egnen - Ane…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov

10 millioner hoptimister og manden bag

Et kortvarigt eventyr kunne man kalde årene i starten af 70'erne med hoptimistproduktion på Alken Mejeri. En periode, der betød store forandringer i Alken, men som kulturelt fik betydning i hele landet, sådan som skuespiller og forfatter Jacob Skyggebjerg beskrev fredag i sit foredrag om hoptimisternes glemte historie. De små røde bevægelige figurer, som i dag sælges i Japan og på MoMa i New…

Fortsæt med at læse10 millioner hoptimister og manden bag

1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn

15. marts 1877 skrev Silkeborg Avis: "I Torsdags foregik en smuk lille Høitidelighed i Alken i Anledning af Medaillernes Uddeling. Krigerne samledes hos Gaardeier Ole Pedersen Sjelle, hvor de modtoges med stor Gjæstfrihed. Med Musik og Dannebroge marcherede Krigerne, ført af en Officeer, der havde deeltaget i Krigen 1864, over til Gaardeier Kristofffer Ernstsen, hvor de modtoges paa en festlig Maade af en talrig…

Fortsæt med at læse1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn

“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Med den ros - "der er fandeme ikke en falsk tone i livet på dig" - fik en ung spillemand en violin af sin læremester, "Kat-Søren" (1819-1885) fra Svejstrup. Kat-Søren - Søren Andersen - boede på Svejstrup Møllergård, var spillemand i årtier, og hans liv er grundigt beskrevet af Johannes Lægdsmand i 1954 i årsskriftet Østjysk Hjemstavn - fra side 129-135. Læs hans livlige…

Fortsæt med at læse“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Avantgarde i Alken: Hoptimisternes glemte historie

Et dannebrogsfarvet industrieventyr. Mange kender til de muntre hoptimist-figurer, der i dag forhandles i indretningsbutikker over det meste af verden. Men de færreste aner noget om det dramatiske forløb, der udspillede sig omkring de små figurer i forbindelse med deres første storhedstid i begyndelsen af halvfjerdserne. For en storhedstid var det. Efter introduktionen på markedet kom hoptimisterne i løbet af ingen tid på alles…

Fortsæt med at læseAvantgarde i Alken: Hoptimisternes glemte historie

1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug

Kundskab er magt, uvidenhed er trældom. Altså: Fremad bondemand, frem! Sådan lød et motto fra Bjørnbakkerne, den antimilitaristiske og pacifistiske bondebevægelse, der også havde sine tilhængere i Alken. Det gjaldt blandt andre gårdejer Christoffer Ernstsen fra Alken Vestergaard, som tidligere havde været med til at opstille redaktør og højskolemand Lars Bjørnbak som rigsdagsmand. Ernstsen gav nu i 1875 sin støtte til Aarhus Amtstidende, som…

Fortsæt med at læse1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug

Folkeminder: Troldestenen ligger nu ved kirken

Den store sten, en trold fra Boes mark engang kylede mod Dover Kirke i protest mod klokkernes gentagne bimlen, og som i første omgang landede i Svejstrup, er faktisk nu havnet ganske nær sit oprindelige mål - lige ved kirkemuren. Før Petrikorets koncert i kirken i sidste uge udpegede Michael Villadsen fra menighedsrådet den mørke sten med de tydelige fordybninger fra troldens kraftige fingre.…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Troldestenen ligger nu ved kirken

1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel

Stationsbygningen, der var den allerførste i det nye Alken, rummede nu fra 1874 - efter den første stationsforvalter Herrings afskedigelse - en børnefamilie med tyskfødte Johannes Frederik Bandholz fra Kiel som ny stationsforvalter. Sammen med sin kone Magrethe Precht havde han børnene Helene, Hensi og Rudolf, og de annoncerede i februar i avisen efter en ung pige, der kunne ansættes straks. Siden skulle husstanden…

Fortsæt med at læse1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel

1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst

I 1873 blev strukturen i det gamle Alken brudt. Landsbyen havde i århundreder primært bestået af fire halvgårde - to og to på hver sin side af Linddalsbækken. Men i 1873 valgte 32-årige gårdejer Ole Pedersen (Laven) at bygge Alken Østergård en smule øst for, og dér har den karakteristiske røde bindingsværksgård ligget siden. I 1870 residerede Ole og hans kone Karen Jensen over…

Fortsæt med at læse1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst