1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

I 1860'erne begynder lille Alken mere og mere at kunne findes nævnt i tidens aviser. Ikke ofte og ikke de store historier, men annoncer og notitser er med til at give et tidsbillede af livet i landsbyen - og sognet - lige før jernbanen blev anlagt. Den bane, som lod det Alken, vi kender i dag, vokse op omkring stationen og efterlod det gamle…

Fortsæt med at læse1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

Folkeminder: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste

Alkens dybe og våde nabo - Mossø - går igen i adskillige i de folkeminder, som i disse måneder er løbende historisk tema på alken.dk. Denne gang er det igen Per "Kat", Peder Johansen, som kan et sagn om, hvordan søen bliver til en bæk engang. I samme boldgade udvider en historie fra Lille Tåning den første Mossø-historie med både en hvid kalv og…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste

Aflyst på grund af sygdom: Kildebjerg i 6.000 år

"Kildebjerg i 6.000 år" er overskriften for museumsinspektør Merethe Schifter Bagges foredrag, der skulle være holdt onsdag 11. marts kl. 19.30 i Kirkehuset i Dover, men nu er aflyst på grund af sygdom, skriver Hans Alexandersen fra menighedsrådet. De kommer en ny dato. Stenalderkult, bronzealderhøje, innovative jernalderbønder samt gravlæggelser i vikingetiden er blot nogle af de spændende emner iaftenens foredrag. Udgangspunktet er de arkæologiske…

Fortsæt med at læseAflyst på grund af sygdom: Kildebjerg i 6.000 år

Hvorfor Bent og Normas hus kom til at hedde “Greve”

Huset på Klokkehøj 1 i Svejstrup bærer det fine navn "Greve", hvis oprindelse aldrig er blevet forklaret ordentligt her på alken.dk. Faktisk har en vildfarelse sneget sig ind - men det vender vi tilbage til. Huset, der i år er blevet overtaget af Mads Oxholm og Ana Antunez, blev i mange år beboet af (nu afdøde) Bent og (nu fraflyttede) Norma Jensen, hvis søn…

Fortsæt med at læseHvorfor Bent og Normas hus kom til at hedde “Greve”
Read more about the article 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup

Ved folketællingen i 1860 kan man fra Dover Sogn konstatere, at i Firgårde ejede Johann Eduard Weigelt nu Hvidsminde, der som sognets største gård havde 11 tjenestefolk og enkemand Niels Pedersen på 67 som "almisselem på omgang", så Niels måtte hele tiden skifte rundt mellem gårdene for at blive forsørget. I Bjedstrup var Jens Aller Clementsen Kirkegaard nu skolelærer, og sammen med Dorthe Madsdatter…

Fortsæt med at læse1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup

Folkeminder: Heksen i Svejstrup

Ligesom i Boes - To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem - var der også en Maren i Svejstrup, der gik for at være heks. I hvert fald ifølge Jørgen Jakobsen fra Bjedstrup, der her har to historier om den sag, som kom med i kapitlet "Ondt møde. Møde med en heks". Netop den omtalte "hekse-prøve" med uldnålen…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Heksen i Svejstrup

1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil

Af folketællingen fra 1855 fremgår, at børnene fra Boes og Svejstrup nu gik i den gamle rytterskole i Svejstrup, dem fra Illerup og Alken i en hjælpeskole i Illerup, fra Siim, Nygaarde og Fiirgaarde tog de til Fiirgårde Skole, mens børnene fra Hemstok tog til skolen i Haarby. Der var basis for nybyggeri, så rytterskolen i Svejstrup fra 1721 blev nu nedlagt efter 137…

Fortsæt med at læse1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil

Folkeminder: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand

Dakbjerg ved Mossø var stedet for bjergfolk, der kunne danse de dødelige helt ihjel som beskrevet i Dans ved Dakbjerg - til fråden stod ud af halsen. Men vores lokale forfædre og formødre fortalte også historier om, hvordan bjergfolkene var ude efter folks heste. Som Smede-Rasmus fra Dover husker. Både bæst og øg er andre ord for en hest. I en anden historie, som…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand

1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres

Situationen i 1850 i Dover Sogn har båret præg af den første slesvigske krig fra 1848-1850. Mange familier havde unge mænd indkaldt til den krigstjeneste, hvor den 25-årige soldat Laurits Petersen fra Nygaarde mistede livet i Slesvig, død af brystbetændelse, og den bare 15-årige hornblæser Peter Christiansen fra Illerup fik sin venstre arm amputeret efter slaget ved Isted. Folketællingen i 1850 opregner adskillige lokale…

Fortsæt med at læse1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres

Folkeminder: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen

At bjergfolk og troldtøj har danset ved Dakbjerg nær Boes Skov er uomtvisteligt. Det har været smukt at se, ligefrem bjergtagende - og det kunne ende galt, når almindelige dødelige blandede sig i dansen. Det vidner flere gamle folkeminder om, for dansen er foregået i andre høje over hele landet - så mange, at et helt kapitel i Evald Tang Kristensens samling har fået…

Fortsæt med at læseFolkeminder: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen

Da Martin og Thomas røg gennem isen midt på Mossø i en strippet 2CV

At en 2CV en gang i nyere tid røg gennem isen på Mossø, er en begivenhed, der her i februarkulden nok kunne være værd at hive frem i lyset, men hvem kan mon den historie? Flere lokale peger på murermester Martin Storm fra Ry, og Martin fortæller - nu mere end 30 år efter - til alken.dk: - Gennem isen - den er god…

Fortsæt med at læseDa Martin og Thomas røg gennem isen midt på Mossø i en strippet 2CV

1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet

En ulmende pibe hos sognefogedens karl fik skylden for den ildebrand i Illerup, der i 1837 bredte sig til det meste af landsbyen. De fleste af Illerups gårde og huse brændte ned, hvorefter flere boliger blev udflyttet. (Akvarel fra Illerup af lokalhistoriker Chr. Heilskov 1925.) Fra folketællingen tre år før branden kan man se, at Peder Pedersen Mogensen var sognefoged i Illerup, og at der…

Fortsæt med at læse1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet