Situationen i 1850 i Dover Sogn har båret præg af den første slesvigske krig fra 1848-1850. Mange familier havde unge mænd indkaldt til den krigstjeneste, hvor den 25-årige soldat Laurits Petersen fra Nygaarde mistede livet i Slesvig, død af brystbetændelse, og den bare 15-årige hornblæser Peter Christiansen fra Illerup fik sin venstre arm amputeret efter slaget ved Isted. Folketællingen i 1850 opregner adskillige lokale indkaldte: Fra Svejstrup 28-årige Peder Rasmussen indkaldt til krigstjeneste. 23-årige Mikkel Jensen var ved armeen. Fra Alken var både 25-årige Eskild Ernstsen og 25-årige Ole Pedersen soldater. Fra Illerup var 24-årige Niels Rasmussen fra Illeruplund, 25-årige Mikkel Sørensen og 24-årige Adam Carlsen hjemgartinerede soldater, hvilket vel betyder hjemsendte. 33-årige Knud Rasmussen var soldat. 23-årige Peder Olesen udkommanderet. Fra Boes lå 30-årige Anders Pedersen i militær, og 23-årige Søren Sørensen står anført som “i militse“. Fra Hemstok lå 24-årige Rasmus Jacobsen såret på hospital i Kjøbenhavn, og 23-årige Niels Christensen var indkaldt til krigstjeneste. I alt omkom 2.254 danske soldater i den krig, og efterfølgende omkomne af sår og sygdomme har bragt tabstallet højere op.

Tyske tropper trængte i løbet af krigen langt op i Jylland, og Skanderborg blev i maj 1849 besat af 1.700 bayrere, der en måned efter blev afløst af churhessere. Af en samtidig beretning fremgår, at “Bayrerne vare iøvrigt for Størstedelen af et godmodigt Gemyt, hvorimod Churhesserne vare meget grove og fordringsfulde Folk, og naar man ikke gav dem Alt hvad de forlangte, strak de strax Sablen og truede med Prygl”. I Vrold blev bønderne berøvet fødevarer og tøj, og de fik prygl, hvis de nægtede. Vinduer, døre, avls- og mejeriredskaber blev ødelagt.

Ved Fuldbro Mølle skete 15. juli 1849 en træfning, hvor den danske dragon Niels Simonsen døde. Preussiske tropper mistede to mand og fik 12 taget til fange. Niels Simonsen fik rejst en mindesten, der stadig står.

En ny titel figurerede i 1850 i folketællingen, nemlig sogneforstander, som tre gårdmænd havde: Just Pedersen i Svejstrup, Ernst Eskildsen i Alken og Jens Rasmussen i Boes, der sammen med præsten udgjorde sognets ledelse. Sognepræst Christian Nicolai Pingel døde i 1850 og blev afløst af kapellan Christian Krag, indtil Peter Gudme Bruun fra Randers i 1851 blev udnævnt som ny præst. De to Alken-gårdmænd Søren Jørgensen og Peder Jensen var kirkeværger.

Et nyt hierarki i sognet antydes ved, at i folketællingen blev Just Pedersen som sogneforstander nu nævnt som anden husstand i Svejstrup efter præstegården. Fem år tidligere var det skoleholderen, der var nummer to, mens Just og hans familie var nummer syv. 33-årige Jacob Christensen fra Illerup og 31-årige Espen Nielsen fra Boes var nu sognefogeder.
Et brandvæsen var nu også under opbygning. I hvert fald fandtes der i 1850 nu fem brandfogeder godt fordelt mellem landsbyerne: Anders Christiansen i Svejstrup, Jacob Knudsen i Bjedstrup, Søren Andersen i Boes, Peder Jensen, Skovslund og Anders Sørensen, Illerup, hvor den ødelæggende brand få år tidligere har stået i frisk erindring.

32-årige Jens Sørensen var nu ansat som huslærer i Hemstok hos gårdmand Peder Olesen og Katrine Pedersdatter, som havde hele syv børn fra 1 til 17 år. I Alken boede den 22-årige huslærer Rasmus Christensen nu hos gårdmand Iver Christensen og Maren Troelsdatter med fire børn. Nye erhverv og bierhverv optrådte nu udover de mange bønder og landhåndværkere: På Karenslund øst for Alken havde gårdejer Peter Baastrup etableret teglbrænderi. I Illerup var Rasmus Rasmussen karetmager og i Fiirgårde var Maren Jensdatter nu fruentimmerskrædder, mens Peter Christensen var mejeriforpagter. Hvorhenne er ikke godt at vide, for Andelsmejeriet Marskendal på Hårbyvej blev først oprettet i 1878. I Alken, som nu talte 47 beboere, var 23-årige Rasmus Ernstsen nu urmager.
Illerup var med omliggende gårde som Karenslund og Skovslund nu sognets største lokalsamfund – 222 beboere. Det allersidste hus oplistet i Illerup rummede to familier med i alt 13 beboere, hvor den ene familie med glarmester og almisselem Christian Adamsen som overhovede blandt andet rummede den unge hornblæser Peter på 15 år, som mistede en arm i krigen. Familien talte også fire små døtre mellem 1 og 8, hvoraf de tre ældste var født i Svejstrup Fattighus, men nu boede her.
Fra folketællingen skal også nævnes, at 21-årige Trine Madsdatter fra Illerup blev benævnt “fjantet fra fødselen”, og 50-årige John Knudsen fra Bjedstrup – “hans forstand berøvet ved fødselen” – som boede ved sin storebrors familie.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle 
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.

A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850