Årene efter 1768-69, hvor de fire fæstebønder i Alken blev selvejere, blev præget af stabilitet, hvad angår ejerforholdene på gårdene, men en af de fire bønder mistede sine første to koner i den periode. Anders Jensen drev i hele perioden den første halvgård sammen med Karen Troelsdatter, mens Anders Sørensen på den næste først mistede sin kone Maren Knudsdatter, som i 1773 døde 48 år gammel. Anders giftede sig så med den unge Gertrud Rasmusdatter fra Emborg, som døde året efter kun 22 år gammel. Samme år giftede Anders sig tredje gang med 26-årige Ane Dorthea Sørensdatter. De to brødre Christian Ernstsen og Niels Ernstsen Denche drev de to sidste gårde sammen med henholdsvis Anna Jensdatter og Karen Christoffersdatter.

Bønderne i Alken måtte en kold januardag i 1771 sammen attestere, at den 63-årige Maren Mikkelsdatter fra Boes var død af kulde ved Alken. Ifølge brevene til amtmanden beordrede birkedommer Muncheberg et ligsyn, og det fremgår, at synsmand Niels Rasmussen fra Illerup har ”synet Husmand Laurs Knudsens Døde Kone, Maren Mikkelsdatter i Boes. Fremgår, at hun blev fundet på Alchen Mark, efter at hun var gået fra ham, for at bede Godtfolk om Brød, hvorefter hun har været i Illerup og Alken om Mandagen den 30. December. Der fandtes ingen tegn på Dødsårsagen, men eftersom hun var et gammelt og skrøbeligt Menneske, må det skyldes Frost og Kulde”.

Det fremgår ikke, om Maren havde fået lidt at spise eller kom ind i varmen, hvor hun kom frem, før hun bukkede under. Kirkebogens optegnelser har sine egne lakoniske konstateringer, når det gælder dødsfaldene i sognet. Mange børn døde som spæde, og ganske mange kom højt op i årene.

Kirkebogen blev fra 1770 ført af en ny sognepræst: Jes Fæster rykkede det år ind på præstegården i Svejstrup og afløste dermed Frederik Georg Samuelsen Beaufin, der havde været præst i Dover siden 1746. I rækkerne af døbte, trolovede, copulerede (gifte) og begravede finder man ind imellem nogle, der stikker ud – som et dødsfald i 1779: ”Den vanvittige Christian Caspersen af Alken – død 61 år. Og fire år senere i 1783: ”Anders Sørensens søn Søren af Alken som druknede i Mossø – 8 år”.

1784 skulle for Alkens vedkommende blive året for den udskiftning, der over hele landet betød overgang fra overvejende fællesdrift til, at bønderne fik ansvaret for at dyrke deres egen jord. Landinspektør Ole Munk, der var en afskediget major, stod for nyfordelingen af jord i 19 af landsbyerne i det tidligere skanderborgske rytterdistrikt, hvor der nu skulle måles op og tegnes matrikelkort. Deriblandt Alken med de fire gårde, der alle fik samlet et antal mindre jordlodder, så de hver bare fik tre større marker fordelt i ejerlauget – som man kan se på kortet. De fire gårdes matrikelnumre var 2, 3, 4 og 5 – nummer 1 tilhørte Dover Kirke, der ejede en lille marklod i Svejstrup Enge – nordligst i Alken Ejerlaug – og iøvrigt stadigt ejer den.

I Dover Sogn var Alken sammen med Bjedstrup, Fiirgårde og Illerup landsbyer, der blev udskiftet uden udflytning, så de henholdsvis fire, to, otte og 12 gårde blev liggende, hvor de lå. Mens blandt andre Svejstrup blev udskiftet, så markerne blev lagt i stjerneform, blev der tale om såkaldt blokudskiftning i Alken – ligesom i Bjedstrup, Nygaarde og Hemstok.

I Alken fik smeden og husmændene tildelt græsning i gårdenes lodder. Smeden – det var Hans Jensen – fik derudover jord, en tønde land af hver hel gård samt hede og to læs hø á 32 lispund.

Men der var knas i processen, for tre af bønderne i Alken mente at have fået for meget sandjord i forhold til den fjerde. De klagede til landinspektør Munk, som dog ikke kunne give dem ret, men mente, at klagen var ”mislig og urigtig” på flere punkter. De tre ville have omskiftning, hvilket dog blev dem nægtet. Men der blev rettet en del på skellene, og så faldt der ro over gemytterne.

Mere ballade var der i Illerup. Her havde flere af bønderne klaget over landinspektør Wesenberg, som flere gange havde lavet om på delingsplanen og i den forbindelse havde opfordret dem til at brænde det første kort. Da bønderne ikke ville af med kortet, havde han taget det i forvaring. Illerup-mændene forlangte – forgæves – at få en ny landinspektør på sagen, hvilket Wesenberg overfor amtmand Woyda på Venggård – senere Sophiendal – kaldte en ”sammenrottelse”. Det gjorde ikke sagen bedre, at den første klage blev væk for amtmanden.

I dag er der ikke noget på skrift om den endelige afgørelse, men en af klagerne – Søren Rasmussen – endte dog med at få noget mere jord – efter Wesenberg privat havde snakket med en af landvæsenskommissærerne. Det fremgår samtidig, at Wesenberg – noget hovmodigt – mente, at der i Illerup var to slags klagere: ”De første er inkompetente til nogen slags klage, de andre er ubeføjede.”

Når udskiftningskortene var færdige – udarbejdet af en landmåler på vegne af landinspektøren – blev et eksemplar udleveret til den største lodsejer i landsbyen, mens et andet eksemplar blev sendt til Rentekammeret i København. Det svarer vel til Finansministeriet i dag.

Mod syd grænser Alken By Ejerlaug op mod Vrold Bys Jorder – adskilt af Illerup Ås gamle åløb. Mod vest danner Monnes Å skel til Boes Ejerlaug og mod øst er dels Lindalsbækken dels Skanderborgvej grænse. Mod nord kiler en tange fra Bjedstrup Ejerlaug sig ind syd for Langdalsbækken og gav dermed en bonde i Bjedstrup en lille del af Svejstrup Enge.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
14. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

Kilder: Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år,
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred Historisk-topografisk skildret,
Kurt Kermit Nielsen: Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799.
Skanderborg Ryttergods fæstebreve.
Harald Nielsen: Oversigt over Udskiftningen i det forrige Skanderborgske Rytterdistrikt