I 1721 blev Svejstrup Skole bygget som en af de 24 såkaldte rytterskoler i Skanderup Rytterdistrikt. Kongen – det var Frederik IV – ville sikre sig en efffektiv rytterhær, og en del af den opbygning betød en nyskabelse: Skoler til almuen – 240 ialt. Skolen i Svejstrup lå på hjørnet af Alkenvej og Bjedstrupvej og bestod af en ni fags grundmuret skolebygning og et seks fags udhus.
Et par anekdoter fra folkemindesamleren Evald Tang Kristensen beretter om skolegangen i Svejstrup, bl.a. om lærer Niels Ring i begyndelsen af 1800-tallet, der “… var så haard, te da han en gang straffede en tøs, forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev han for gammel, børnene drev spot med ham, de stak hans stol fuld af knappenåle.”
En anden historie gælder Søren Juul, lærer i en uvis periode fra 1818: “… en dygtig mand, men stræng, og når han blev gal, så slog han knægtene sammen i en dynge og så trådte han oven på dem med hans lappede træsko, og så råbte han: I Satans ulveunger! Men ihvor strigs han var, gjorde de alligevel kunster, det gjorde knægtene.”
Et vidnesbyrd fra den mere velopdragne ende har vi fra en af skolens elever, Maren Jensdatter, som i perioden fra 5. december 1820 til 3. april 1823 har skrevet ikke mindre end 165 tætskrevne sider med sirlig skrift bl.a. i et regnehæfte, hvor hun også beskriver udbyttet af sin skolegang i Svejstrup:
Endelig har jeg nu ved Guds Naade og Bistand, samt ved mine Forældres omhyggelige Omsorg, og ved mine Læreres Vejledning og Undervisning kommen saavidt udi Regnevidenskaben som denne min Cifferbog udviser. Jeg begyndte dermed udi Haarby Skole den 5. December 1820, og fuldendte det i Svejstrup Skole den 3. April 1823. Fra begyndelsen af denne Bog og indtil no. 10 i Husholdningseksempler, som jeg skriver i Haarby skole, og fra bemeldte no. 10 indtil enden som jeg skriver i Svejstrup Skole. Gud unde mig at gemme og bevare denne Videnskab og rige Lærdom i min Hukommelse, thi det er ikke så hastig lært, men det er saare let at bære. Gud forbyde, at jeg nogensinde skulle bruge denne Kundskab til min Næstes Fornærmelse eller til nogen slags Bedrageri, men bruge og anvende den nyttig, til mit eget sande vel, til Ret og Retfærdigheds Befordring og til min enfoldige Næstes Oplysning og Vejledning, thi dermed ærer jeg min Gud, styrker min Hukommelse og tjener min Næste. Jeg kunne søgt denne Verden som Menneske, da jeg blev barnefødt i Hemstok Aar 1808 den 3. Oktober, jeg har den Glæde at mine kære Forældre lever endnu med mig indtil denne Dag, disse har sørget omhyggeligt for min Opdragelse og Undervisning, satte mig tidligt i Skole, og holdte mig flittigt derudi for at lære min Kristendom, og andre nyttige og gavnlige Kundskaber.”
I 1858 blev skolen flyttet til Bjedstrup, og det er en helt anden historie. Skolen i Svejstrup kom på auktion, og smeden Michel Jensen købte bygningen, hvor der nu blev smedie. Ved flytningen tog man den rytterskoletavle med, som kongen havde ladet indmure ved opførelsen i Svejstrup. Den hænger stadig på skolen, og teksten lyder:
Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet
at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet
Thi yder jeg min tak og breder ud dit navn
og bygger skoler op de fattige til gavn.
Gud, lad i dette værk din nådes fylde kjende
lad denne min fundats bestå til verdens ende
lad altid på min stol én findes af min æt,
som mener dig, min Gud, og disse skoler ret
Fra denne første periode af 1800-tallet skal nævnes, at skoven ved Svejstrup ved fredskovsforordningen i 1805 blev udlagt som fredskov, hvilket betød at hele skoven blev fredet i et forsøg på bevarelse efter de mange skovrydninger. I 1884 fik skoven navnet Margrethelund.
Fra Illerup kan lokalhistoriker Chr. Heilskov oplyse, at der 30. april 1808 blev holdt vagt ved en bavne – et bål på en bakke – i anledning af urolighederne under den dansk-svenske krig 1808-1809.
På præstegården var der i perioden to udskiftninger. I 1809 afløste Johan Henrik Petersen den gamle præst Jes Fæster, der havde siddet i embedet i 39 år. 1819 blev Christian Nicolai Pingel ny præst. Han valgte selv – og havde penge nok til – at ombygge præstegården, der var i faldefærdig tilstand. Han brugte 3.000 Rigsdaler af egne midler på det projekt i årene 1820-23.
I Alken var der i den periode ejerskifter på to af de fire halvgårde: I 1811 overtog Ernst Eskildsen (1790-1851) efter sin far Eskild Nielsen (1760-1830). Jens Christiansen (født 1785) overtog i 1816 efter sin far Christian Ernstsen (1741-1813). Den gård måtte dog på tvangsauktion i 1821, og Jens og hans kone Karen Rasmusdatter fik arbejde ved Mattrup Gods. Gården blev overtaget af Jens’ svoger Søren Rasmussen (født 1792), der to år efter – i 1823 – byttede med Hårby-gårdmand og lærer Jacob Jensen (1789-1859), der blev ny ejer.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for hor
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
