Forstil dig hvilket liv i det gamle Alken, hvor de fire gårde lå endnu tættere omkring Alkengård end i dag, hvor både Alken Østergård og Vestergård siden er opført længere fra det oprindelige midtpunkt. Hele 63 personer – unge, gamle, børn og tjenestefolk – blev registreret i 1801 ved Danmarks anden folketælling med detaljerede oplysninger om hver især. Ved folketællingen i 1787 i Alken – eller Alchen, som der blev noteret – boede der 46, så en god tilvækst på de 14 år.

Nu var de voksne i den først optalte familie husbond Eschild Nielsen på 41, hans kone, Maren Nielsdatter på 32 og hendes forældre, Niels Ernstsen på 65 og landsbyens ældste, Karen Christoffersdatter på 73, der “nyder ophold af gården”. Dertil en dreng og fire piger mellem 1 og 10 år, Ernst, Karen, Anne, Anne Katrine og Johanne. Det år – 1801 – døde den lille Anne Katrine ifølge kirkebogen, to år gammel. I husstanden boede også tre tjenestefolk, Anders Johansen på 19, Peder Jensen på 15 og Kirsten Nielsdatter på 15.
I den næste familie fandt man husbond Christian Ernstsen på 60, hans kone Anne Jensdatter på 54, en ugift søn, Ernst på 33, datteren Bodild på 24 og sønnen Jens på 15. Dertil havde de taget Christians brorsøns børn til sig: Maren på 3 og Anne på 9. Også her var der tre tjenestefolk: Jens Jensen på 22, Maren Sørensdatter på 22 og Maren Pedersdatter på 15.
I den tredje familie var 42-årige Christen Nielsen (som også hed Dencke) husbond og Maren Andersdatter på 24 hans kone. Hendes mor, 56-årige Anne Sørensdatter, havde selv været kone på gården, blev enke og boede nu hos sin datter og svigersøn. Her var ingen hjemmeboende børn, men to karle og to piger: Peder Andersen på 24, Dorthe Knudsdatter og Søren Rasmussen, begge 15, og Maren Ernstdatter på bare 12 år.
I den fjerde af de fire halvgårde i Alken var Troels Andersen på 45 husbond, og hans kone var Maren Nielsdatter på 39. De havde et enkelt barn hjemme, Karen på 1 år. Tre tjenestefolk var der arbejde til: Jens Pedersen på 50, Johanne Sørensdatter på 20 og Mette Jensdatter på 14.
I småhuse og længer tilknyttet de fire gårde var der yderligere otte husstande: Den 50-årige daglejer Jørgen Andersen, hans 40-årige kone Johanne Jensdatter og deres børn, Gunnild på 8, Peder på 5 og 4-årige Johanne, som således hed det samme til fornavn som sin mor. I en husstand for sig er 41-årige Mette Jensdatter registreret som inderste (lejer) og titlen “spinder og binder”, så hun har kunnet både spinde garn og binde hoser.
Den 34-årige daglejer Rasmus Lauritzen og hans 36-årige kone, Mette Marie Sørensdatter, boede sammen med sønnen Søren på 6. Den 40-årige daglejer Niels Lauritzen og hans kone, Anne Mortensdatter på 48, boede sammen med deres datter Mariane på 11. Poul Nielsen på 70 arbejdede ikke længere, for han blev “med konens flid ernæret”. Hun hed Anne Jensdatter, var 35 år og havde sine tre børn boende: Anne på 11, Jens på 5 og Simon på 3 år.
Jens Christensen på 36 var smed og havde sammen med sin kone Birthe Lauritzdatter på 30 to piger på 8 år, tvillingerne Bodild og Kiersten. Ifølge kirkebogen fik familien i 1801 yderligere lille Christen. Daglejer Jens Sørensen på 42 og hans kone, Kiersten Jensdatter på 32, boede sammen med sønnen Jens på 2 år – og fik ifølge kirkebogen i 1801 yderligere lille Ole. I den tolvte og sidste husstand var 43-årige Anders Jensen blind, så han “nød almisse af sognet”. Hans kone var Mette Nielsdatter på 36, og deres børn var Jens og Maren på 5 og 3 år.

Ifølge kirkebogen var der i 1801 yderligere to dødsfald i Alken: Enkemand Fridrich Jensen på 74 og husmand Anders Nielsen på 70. Begge må være døde inden folketællingen.

Mens folketællerne i deres registrering ikke forholdt sig til, om børn skulle være født indenfor eller udenfor ægteskab, så fik netop det spørgsmål fuld skrue i kirkebogen fra de år, hvor masser af børn født uden for ægteskab fik prædikatet uægte. I 1798 er noteret, at Birthe Sørensdatter af Illerup fik døbt en uægte datter Anne, og at Lauritz Nielsen fra Alken blev udlagt til barnefar. Lauritz havde dog offentligt i kirken nægtet at skulle være pigens far. Året efter fik tjenestepige Kirsten Sørensdatter fra Alken døbt en uægte søn Søren, hvor Svend Christensen, “som tjener købmand Smit på Vestergade i Århus”, blev udlagt som barnefader. Der blev ikke stukket noget under stolen. I 1802 fik Kirsten døbt en uægte datter Dorthe, efter hun var blevet “besvangret i Århus af en dragon fra Randers”. Begge Kirstens børn døde som helt små, Søren blev halvandet år, Dorthe bare et år. Hvorfor Kirsten ikke optræder i folketællingen fra 1801 er ikke godt at vide, men hun kan have tjent i en anden landsby.
Et barn født under forlovelsen var dengang heller ikke tilstrækkeligt til at undgå betegnelsen uægte. Og også i døden skulle det uægte understreges, når helt spæde og også større børn døde.

Kirkebogen omtaler i 1795 lidt mere end sædvanligt ved et bestemt dødsfald: Anders Hadz, uden tvivl en russer af fødsel, der i mange år med betleri har fået sin føde her i sognet, som alle med en god vilje har givet ham, klæder behøvede han ikke, da han næsten gik nøgen.

Befolkningen i hele Dover Sogn var på de 14 år fra 1787 til 1801 steget fra 712 til 805. Svejstrup husede med 161 flest beboere, fulgt af Siim (139), Boes (115), Illerup (111), Fiirgårde (97), Alken (63), Hemstok (40), Nyegaard (39) og Bjedstrup (37).

På udsnittet af matrikelkortet ses de fire halvgårde, som de lå i 1801 – to og to på hver sin side af Lindalsbækken. Alle bygninger fra dengang er væk. Dele af det nuværende Alkengård ligger på den gamle placering. Hverken Alken Vestergaard eller Alken Østergaard var endnu bygget.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketælling 1801, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813