I 1860’erne begynder lille Alken mere og mere at kunne findes nævnt i tidens aviser. Ikke ofte og ikke de store historier, men annoncer og notitser er med til at give et tidsbillede af livet i landsbyen – og sognet – lige før jernbanen blev anlagt. Den bane, som lod det Alken, vi kender i dag, vokse op omkring stationen og efterlod det gamle Alken lidt udenfor.
I september 1865 satte gårdmand Peder Jensen, Alken, et fem-fags hus i Boes til salg eller eventuelt til leje – 1 mil fra Skanderborg, som der stod i Aarhus Stiftstidende. Samme Peder Jensen solgte året efter sin gård i Alken for 1.000 Rigsdaler til sin svigersøn, Ole Pedersen (1840-1900) fra Laven. Så nu var der to af de fire bymænd i Alken, som hed Ole Pedersen, så derfor måtte der tilføjes enten Sjelle eller Laven for at kunne skelne.
I marts 1867 døde Rasmus Ernstsen – bror til gårdejer Christoffer Ernstsen i Alken – bare 40 år gammel. Rasmus var urmager, og i avisen lød nu en annonce: “De, der have indleveret Uhre til Reparation hos afdøde Uhrmager R. Ernstsen i Alken, bedes herved at afhente samme. Alken, i April 1867. C. Ernstsen.”
I de år blev sognerådene på landet oprettet, og i 1868 ved den nye landkommunallov (vedtaget 1867) overgik fattigvæsenets ledelse til de nyoprettede sogneråd.
Det år var der dyrtid, og i en avisannonce takkede syv mænd fra sognet for at have fået billigt korn: “De Beboere af Illerup, Alken og Bjedstrup Byer, der i denne trange og dyre Tid velvilligen have sørget for, at vi erholde Korn til billige Priser, bringes herved vor oprigtige og dybfølte Tak. Jens Christian. Hendrik Madsen. P. Sørensen. Niels Rasmussen. Niels Andersen. Hans Andersen. Niels Jacobsen. Hendrik Pedersen. Jens Knudsen.“
En anden annonce fra marts 1868 var mere skrap i tonen. Ligesom de i 1859 havde annonceret imod krybskytteri, udlovede de fire bymænd i Alken nu en dusør på ti rigsdaler: “En Douceur af 10 Rdr. udloves til Den, der kan give Oplysning om, hvem det Natten imellem 9de og 10de ds. har bortstjaalet en Ruse, der stod i en Grøft ved Mossø. Tillige forbydes det at udøve nogensomhelst uberettiget Jagt eller Fiskeri paa vore Eiendomme, hverken i Engene eller ved Søen. De 19de Marts 1868. Samtlige Bymænd i Alken.”
Samme år kom Ole Pedersen – og om det nu var ham fra Sjelle eller ham fra Laven, fremgår ikke – med i bestyrelsen for Skanderborg Landboforening. Og Kristoffer Ernstsen blev dommer for kreaturer.
En anden af Alken-bønderne, Søren Jørgensen, benyttede sig af en anden avis end Aarhus Stiftstidende, nemlig Skanderborg Avis, og her indrykkede han følgende: “En sort Silkekyse, indsvøbt i et Klæde, er funden Tirsdagen den 2den Marts mellem Illerup-Møllebro og Alken. Den kan afhentes imod dette Avertissements Betaling hos S. Jørgensen, Alken.” Avertissement betyder annonce.
Den til Alken senest tilkomne Ole Pedersen mistede i 1869 sin kone på bare 23 år og indrykkede en dødsannonce: “At min inderlig elskede Hustru, min lille Datters altopofrende Moder, Gjertrud Pedersen, næppe 24 Aar gammel, efter 3 Aars lykkeligt Ægteskab er mig og min lille Datter ved Døden berøvet den 11te Marts, er det Sorgens Budskab, jeg herved bringer fraværende Slægt og Venner. Alken, den 12te Marts 1869. Ole Pedersen, Laven. Begravelsen foregaaer Løverdagen den 20de Marts.”
Fem dage efter lød en ny tekst fra Oles hånd: “Enhver saavel Indbuden som Uindbuden, der beviste min uforglemmelige hensovede Hustru den sidste Ære og mig og hendes Nærmeste den skjønne Deeltagelse i vor dybe Sorg at ledsage hende til hendes sidste Hvilested, saavelsom Enhver, der under hendes Sygdom kom i Huset at bringe Lindring og Trøst, bringes herved vor oprigtige og dybfølte Tak.”
Det er nogle temmeligt lange og indskudte sætninger – det skulle være fint, når det skulle i avisen – men meningen er ikke til at tage fejl af.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Aarhuus Stiftstidende
Skanderborg Amtsavis
