Af folketællingen fra 1855 fremgår, at børnene fra Boes og Svejstrup nu gik i den gamle rytterskole i Svejstrup, dem fra Illerup og Alken i en hjælpeskole i Illerup, fra Siim, Nygaarde og Fiirgaarde tog de til Fiirgårde Skole, mens børnene fra Hemstok tog til skolen i Haarby.
Der var basis for nybyggeri, så rytterskolen i Svejstrup fra 1721 blev nu nedlagt efter 137 år. Efter en auktion overtog Michel Jensen skolebygningen og brugte den til smedie. Dover-Veng Landkommune købte jord af bønder i Bjedstrup og fik Bjedstrup Skole bygget i 1858. Hvem den første lærer på skolen blev, vides ikke, men i 1855 rummede sognet både 69-årige lærer Søren Sørensen Juul i Svejstrup, i Fiirgaarde både den 65-årige lærer Vilhelm Gyrsting og en constitueret lærer på 27 år, Niels Madsen, der var kommet fra Vejle. I Boes boede skolelærer Peter Brostrup Nicolaisen på 58, mens det hus i Illerup, der var lejet til skole, blev beboet af 26-årige skolelærer Samuel Christian Poulsen.
På præstegården residerede Herman Peter Gudme Bruun nu sammen med sin Lucie Charlotte. Parret, der var flyttet til fra Randers, var barnløst, men præstegården rummede seks tjenestefolk, deriblandt en husjomfru. I antal tjenestefolk blev præstens overgået af hele otte på sognets største gård, Hvidsminde i Fiirgårde. Den var overtaget af proprietær Johan Eduard Weigelt, der kom fra Altona ved Hamborg, mens hans kone, Ane Nielsine Ravn, kom fra Svendborg. Ud af de otte tjenestefolk, hvoraf Eskild Ernstsen fra Alken var den ene, havde de fire en særlig titel: husjomfru, kokkepige, røgter og meierske. Til sammenligning var der på de fire halvgårde i Alken henholdsvis tre, fire, fem og fem tjenestefolk. I perioden kom der nye gårdmænd på to af Alken-gårdene: Christoffer Ernstsen havde i 1852 overtaget efter sin far Ernst Eskildsen, og to brødre hjalp til på gården. I 1856 giftede Ole Pedersen fra Sjelle sig med Maren Troelsdatter, der var enke efter Iver Christensens død.
De fire bymænd i Alken har sammen med Anders Sørensen fra Illerup følt sig plaget af krybskytteri. I Aarhus Stiftstidende indrykkede de en annonce: Det forbydes herved alle Uvedkommende at udøve nogensomhelst Jagt paa vore Marker. I Antræffelsestilfælde ville de blive dragne til Ansvar og straffede efter Loven. Illerup og Alken, den 1ste Oktober 1859. P. Jensen. O. Pedersen. Chr. Ernstsen. S. Jørgensen. Anders Sørensen.
Netop i Illerup-området fik både gårde og huse nu navne, som blev registreret i folketællingen: En del fik navn efter mødre, koner, døtre: Marienlund, Karensminde, Lenelyst, Emilieshaab og Karenslund. Af mere stedbetonede navne kom Illerup Vestergaard, Tronborg, Søgaard, Søskovgård, Illeruplund, Skouslund, Hjelmslev, Østerlev, Damhuset, Illeruphuset. Og så de mere håbefuldt inspirerede som Rolighed, Frydenslyst, Godthaab og Frihed.
I 1858 annoncerede herredsfoged Bülow (fotoet herunder) og vejinspektør Weinholt fra Hjelmslev-Gjern Herreds Contoir i Skanderborg en licitation på vedligeholdelse af landevejen mellem Skanderborg og Svejstrup. Gammelt vejmateriale skulle køres væk, og ler og renset grus køres på. En græstørvsbeklædning på vejen mellem Alken og Svejstrup skulle efterklappes.
Kuriøst fra perioden kan nævnes, at Bjedstrup nu talte en knapmager i Søren Sørensen. At en 11-årig plejesøn i Fiirgaarde fik navnet Søren Fiirgaarde. At fattighuset i Svejstrup nu rummede 16 personer: Tre ægtepar med fem, to og tre børn.
Bemærk på kortet, hvor Bjedstrup Skole er med, hvordan skolestien fra Alken har haft karakter af en bivej.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for hor
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
Aarhuus Stiftstidende
