Dakbjerg ved Mossø var stedet for bjergfolk, der kunne danse de dødelige helt ihjel som beskrevet i Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen. Men vores lokale forfædre og formødre fortalte også historier om, hvordan bjergfolkene var ude efter folks heste. Som Smede-Rasmus fra Dover husker. Både bæst og øg er andre ord for en hest.

I en anden historie, som Niels Pedersen fra Haarby kunne, sker det samme som i den første, at bjergfolk både nord og syd for Mossø råber til hinanden. Og igen er de ude efter heste.

Også fra Haarby kunne Ane Marie Jensdatter fortælle, hvordan hendes fars hest sank i knæ, da det gav et skrald inde i Dakbjerg. Og mest bemærkelsesværdigt, hvordan han fik et syn om ildebrand i Boes – der viste sig at gå i opfyldelse i årene efter. Et hæs er en høstak.

En lille historie fra Niels Pedersen om en natravn, der kunne slå ild med vingerne, skal næsten også med. Sildig betyder sent.

Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra hus til hus og og hørte folks fortællinger og fik fra 1892-1901 udgivet samlingen “Danske sagn, som de har lydt i folkemunde“. Illustrationen er linoleumstryk fra et skoleprojekt i 2007 på Rudolf Steiner-skolen i Aarhus, hvor nu afdøde Bjarne Toudahl fra Alken underviste.
Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup
29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død
13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge
3. februar 2026: Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal
10. februar 2026: Hovedløs hest varslede drukneulykke på Mossø
17. februar 2026: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen
