At der udover Dover Kirke, der blev bygget en gang mellem 1150 og 1200, ikke er en landsby eller så meget andet, der bærer navnet Dover, har altid undret, og hvad kommer navnet mon af? Jörgen Jakobsen fra Bjedstrup havde sin forklaring om de tungt belæssede stude, kirkebyggerne sendte ud for at finde den rigtige placering og ventede på skulle lægge sig. Nik. Christensen har en variation – hvor navnet Dover jo minder om davre, som ifølge Den Danske Ordbog kommer fra det norrøne dagverðr – ‘dagmåltid’. Smede-Rasmus, der selv kom fra Dover, supplerer med lidt om første forsøg på at bygge kirken på Fiirgårde Mark og den forfærdeligt vandede kirkegård. Endelig har “Danmarks Stednavne” også en forklaring i ærmet: At Dover er flertal af det urnordiske dubra, hvis betydning antages at være “smal dal”, hvilket bogen vurderer passer godt med egnens kuperede terræn. Her opremses også en række staveformer fra de seneste 787 år: Dauer (1239), Dofræ (1266), Dovær (13. årh.), Douer (1328), Doffuer (1490), Douger (1500), Dofuerd (1573), Dofuit (1574) og Dower (1664), så der er da noget for navneforskere at arbejde med. Purr er noget buskads.

Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra hus til hus og og hørte folks fortællinger og fik fra 1892-1901 udgivet samlingen “Danske sagn, som de har lydt i folkemunde“. Det lille kortudsnit er fra Videnskabernes Selskab 1791.

Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup

29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død

13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge