En ulmende pibe hos sognefogedens karl fik skylden for den ildebrand i Illerup, der i 1837 bredte sig til det meste af landsbyen. De fleste af Illerups gårde og huse brændte ned, hvorefter flere boliger blev udflyttet. (Akvarel fra Illerup af lokalhistoriker Chr. Heilskov 1925.)
Fra folketællingen tre år før branden kan man se, at Peder Pedersen Mogensen var sognefoged i Illerup, og at der det år var to tjenestekarle på gården, og om det var en af de to, der i 1837 var uforsigtige, er ikke godt at vide. Tre år senere var der kun en karl – og det var en helt tredje.
Folketællingerne blev efter 1840 regelmæssige hvert femte år og viser et stigende folketal i hele Dover Sogn: Fra 975 indbyggere i 1840 til 1.039 i 1845. I det gamle Alken, som både i 1801 og 1834 havde talt 63 mennesker, var der i 1840 nu 51 og i 1845 lidt flere – 58 beboere. I 1836 var Søren Jørgensen flyttet fra Vrold til Alken for at overtage en gård efter Jacob Jensen. Han kunne fortælle historier og gamle sagn og blev en af egnens meddelere til folkemindesamler Evald Tang Kristensen, når han var på de kanter. Iver Christensen, Peder Jensen og Ernst Eskildsen var de sidste tre af Alkens fire bymænd, gårdejere. Bysmed i Alken Niels Christian Hagensen blev i perioden afløst af Johan Fridriksen. Lige øst for Alken byggede J. Baastrup gården Karenslund med udsigt over Mossø.
Udover de mange gårdmænd og håndværkere var der nu også tre gravere i sognet, Christen Madsen i Illerup, Jens Christensen i Boes og Christen Mortensen i Svejstrup, der både var bedemand og graver. I Svejstrup Skole var lærer Søren Sørensen Juul nu blevet gift med sin husholderske Ane Marie Christiane Dyrby. Hun var et særsyn, fordi hun var født i København, mens langt langt de fleste af de 1.039 sognebørn var født i Dover Sogn. Netop fødested begyndte at fremgå af folketællingen i 1845 og viser, at den eneste i sognet, der var født uden for landets grænser, var Cathrine Dorthea Henriette Storch. Hun var født i Nederstorff i Kiel Amt og nu gift med murermester i Illerup Jens Nielsen Ammitzbøl og havde fem børn.
Enkelte unge mænd i sognet tog nu også lidt andre veje end landbruget. 19-årige Søren Andersen var nu også musikant i Svejstrup ligesom den noget ældre Peder Rasmussen. I Boes var 23-årige Niels Nielsen skolelærer om vinteren i Haarby, og fem år senere var han huslærer hos gårdmand Peter Baadstrups familie i Illerup, hvor der var seks børn. 19-årige Jacob Båstrup Pedersen var lærer ved hjælpeskolen i Boes. Her var der nu også en fiskehandler – det var Jacob Hansen, mens man i Hemstok fandt en skovfoged – Michel Pedersen, der også var væver.
Som det eneste familieoverhovede i de 51 husstande i sognet fik gårdmand Niels Hviid i Fiirgaarde den fornemme titel “Hr.” I 1841 samlede han, der i forvejen ejede Justenborg ved Vrold, tre ejendomme i Fiirgårde, som han købte for henholdsvis 2.000, 2.250 og 4.000 Rigsdaler og gav en nyopført gård navnet Hviidsminde. Det navn kunne en senere ejer i øvrigt ikke li’ – og fik kongelig bevilling til at kalde den Dovergaard, som gården også hedder i dag. Hviidsminde havde ti herskabelige værelser og en 200 alen lang allé, så det har på den tid været en af de fineste ejendomme i sognet.
I den anden ende af den sociale rangstige er det værd at bemærke, at i 1841 kom fattigvæsenet i landdistrikterne nu under nye sogneforstanderskaber. Sognepræst Christian Nikolaj Pingel var formand for fattigkommissionen og skulle udarbejde forsørgelsesplaner og aflægge regnskab. Sogneforstanderskabet bestod af fire til ni valgte mænd – typisk større ejendomsbesiddere – samt sognepræsten med ansvar for fattig-, skole- og vejvæsen. De mødtes omkring seks gange årligt. I 1844 overtog Fattigvæsenet i Dover Sogn så et gadehus i Fiirgårde til fattighus. I 1845 var det et hus i Bjedstrup, der blev overtaget, men dog i 1867 solgt videre ved auktion for 80 Rigsdaler. I 1848 overtog Fattigvæsenet et hus i Boes, der var opført i 1797 og nu hedder Emborgvej 54, og som senest var blevet handlet til 50 Rigsdaler. På fotoet ses huset, som det står i dag.
De fattige blev ellers ofte forsørget ved omgangsforsørgelse, hvor den fattige gik fra gård til gård og blev forsørget nogle dage hvert sted. Det var præsten, der organiserede omgangsforsørgelsen og bestemte, hvor længe det enkelte hushold skulle have den fattige boende. Den ordning blev først forbudt i 1891. De fattige kunne også blive støttet med mad, tøj og brænde, så de kunne blive boende i deres eget hjem. Gamle og forældreløse børn blev også nogle gange bortauktioneret til de familier, der ville have dem boende billigst mod til gengæld at kunne have glæde af deres arbejdskraft. Nu var der så også fattighuse – i Dover Sogn de første tre af slagsen – primært beregnet til syge, ældre, forældreløse og mentalt syge.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Garde.
