At Svejstrup-bakken i vore dage kan være drøj at forcere både på gåben, cykel og i bil, ved alle lokale. Stigningen er på hele 67 meter fra det laveste punkt i Svejstrup Enge til det højeste ved præstegården. For 200 år siden, hvor der ikke var asfalterede veje, må det have været noget stejlt smat at komme op- og nedad, især i våde perioder. Det slog den daværende sognepræst i Dover Kirke Christian Pingel da også fast i 1833 i sin beskrivelse af sit gejstlige embede: “Høets Hjemkørsel var yderst besværlig formedelst en dyb, steenet og næsten upassabel Biergvei – vejen ned mod Boes og Alken”.
At komme frem i egnens dybe, stejle og stenede hjulspor har krævet nogle hjul, og netop i denne tidligere periode i 1800-tallet kom der flere hjulmænd til – ligesom der i det hele taget kunne registreres flere og flere landhåndværkere i Dover Sogn. Ved begge folketællinger i 1801 og 1834 var det dominerende erhverv uden sammenligning landbrug med gårdmænd, husmænd, boelsmænd, deres koner og mange tjenestefolk. Men i 1834 blev der også registreret 81 beboere med andre erhverv, og det var der i 1801 kun 36, der blev. Ikke mindst har hele 26 mænd fået betegnelsen træskokarl eller træskomand, og dem var der 33 år tidligere bare fem af. Hvor mange af dem, der har haft skomageriet som hovederhverv eller som bibeskæftigelse fremgår ikke. Takket være de store skove opstod der her på egnen en stor træskoproduktion. Ifølge Gl. Rye Træskomuseum blev der i 1800-tallet eksporteret over 186.000 par træsko. I Rye boede der i “hvert andet hus” en træskomand, der kunne producere seks-syv par træsko om dagen, så træskoproduktionen har i høj grad været med til at bringe velstand til området.
Antallet af skræddere i Dover Sogn voksede fra to til otte, smede fra fem til otte og hjulmænd fra en til fire. Nu var der også en rebslager og hele 13 vævere mod fire i 1801. Murermester og sadelmager figurerer til gengæld kun i 1801 og ikke i 1834, og antallet af bødkere – der laver tønder og kar – gik fra to til en i 1834.
Mens skoleholderen i Svejstrup Skole i 1801 var 60-årige Niels Jensen, så havde 48-årige Søren Sørensen Juul nu titel af både skolelærer og kirkesanger. Det var ham – som apropos behovet for træskomagere – trådte på de Satans ulveunger med sine lappede træsko, som beskrevet i Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole.
I Boes var det i 1834 den 21-årige ugifte Niels Jørgensen, der var skolelærer om vinteren. Og netop vinterskole havde der i mange år været i Boes, for i 1830 solgte bymændene i Boes et firefags byhus med have, der netop havde været brugt til skole, til pigen Gunild Jørgensdatter – for 60 Rigsdaler.
Sognefogeder var der to i sognet, der blev registreret som: Sognefoged og lægdmand Peder Petersen Mogensen i Illerup og sognefoged Ole Jørgensen i Fiirgårde. Boes havde en fisker, Jens Knudsen, og Svejstrup både en musikant, Peder Rasmussen, og en jordemoder, 67-årige Ane Kirstine Askløv. Hvor jordemoderen boede, var lige så vigtigt som hvor smedien og præstegården lå og skulle noteres på kortet – her fra 1842.
Netop Ane Askløv var en af de forholdsvis få kvinder, hvis efternavn nu ikke var med endelsen -datter, som Andersdatter, Jørgensdatter og alle de andre. Præstefruen Anne Marie hed Pingel som sin mand, og en gårdmandskone i Illerup, Mette, hed Buch som sin mand, men det var et særsyn. Ellers kunne man stadig af så godt som alle kvindenavne se, hvad deres fædre hed til fornavn. Moderens navn måtte man spørge til.
I Alken var der i perioden ejerskifter på to af de fire halvgårde: I 1827 overtog Anders Christensen efter sin far, Christen Nielsen Dencke, og bare fire år efter overtog hans svoger Peder Jensen i et gårdbytte med Hemstok Østergaard. Iver Christensen overtog i 1831 efter sin svigerfar Troels Andersen, der stoppede efter 43 år som selvejer. På de sidste to halvgårde fandt man i hele perioden Jacob Jensen og Ernst Eskildsen som ejere.
Fotoet er denne gang ikke fra vores område, men fra Sejs-Svejbæk Lokalarkiv. Værktøjet, træskomanden står med, hedder en udhuler.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
