1770-1784 * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede

Årene efter 1768-69, hvor de fire fæstebønder i Alken blev selvejere, blev præget af stabilitet, hvad angår ejerforholdene på gårdene, men en af de fire bønder mistede sine første to koner i den periode. Anders Jensen drev i hele perioden den første halvgård sammen med Karen Troelsdatter, mens Anders Sørensen på den næste først mistede sin kone Maren Knudsdatter, som i 1773 døde 48…

Fortsæt med at læse1770-1784 * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede

Munkekanalen er måske endnu ældre end munkene i Øm Kloster

Den almindelige opfattelse af den 1.200 meter lange Munkekanal, der engang forbandt Mossø med Gudensø, er, at den blev etableret af cistersiensermunkene, som boede på Øm Kloster i perioden 1172-1561. Men nu bliver den opfattelse udfordret af museumsinspektør Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg. I podcasten Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen fortæller han i afsnit 45 Vikingerne ved floden, hvordan flere aspekter peger på, at…

Fortsæt med at læseMunkekanalen er måske endnu ældre end munkene i Øm Kloster

1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

Hestetyveri kunne i 1700-tallet betyde dødsstraf, og den skæbne blev også Kield Christensens, som i 1732 i Højesteret blev dømt til hængning – bl.a. efter tyverier i Svejstrup Præstegård. Tyverierne blev i maj 1731 anmeldt til amtmanden af sognepræst i Dover Kirke Jacob Müller, der to gange var blevet bestjålet – særligt ved et indbrud i præstegården i Svejstrup en nat i påsken. Han…

Fortsæt med at læse1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

Alken 2006: Rideklubben skruede ned, mejeriet skruede op

2006 blev et år i Alken, hvor rideklubben skruede lidt ned for ambitionerne, mens der samtidig var gang i nye initiativer på Mejeriet. Det kan man læse sig til, hvis man finder byfestbladet fra 2006 frem fra gemmerne. Et blad, der skulle blive det sidste med navnet Alken Byfest, og som på forsiden havde Paola Lund foran borgerforeningens lykkehjul. Pernille Kjærgaard, der var med…

Fortsæt med at læseAlken 2006: Rideklubben skruede ned, mejeriet skruede op

Guldbliksmykket fra Boes består af 90 procent guld

Den lille guld-berlok, som for omkring 2.000 år siden kan have rummet duftende olie for en beboer ved Boes - og tidligere på året blev hevet ind i vores nutid af en nyudsprungen detektorfører, skal indgå i et forskningsprojekt forankret ved Museum Odense. Det oplyser Heimdal Archaeometry, som udfører naturvidenskabelige analyser af metaller, glas og teknisk keramik. Firmaet fik guldbliksmykket overdraget til analyse fra…

Fortsæt med at læseGuldbliksmykket fra Boes består af 90 procent guld

Alken 2005: Varieté, morgen-yoga, stigruppe og Alken-armada

Som mange tidligere år blev 2005 et år i Alken med mange nyskabelser, når det gælder de lokale fællesskaber. Mejeriet fejrede 10 års jubilæum som selvejet fælleshus i foråret, hvor Birgitte Borch stod for en varieté med bl.a. cykelstunt, violin-ekvilibrisme og countrysang, og det underholdningsformat bredte sig det år også til byfesten, hvor revyen nu ikke længere levede. En stigruppe havde siden maj 2004…

Fortsæt med at læseAlken 2005: Varieté, morgen-yoga, stigruppe og Alken-armada

Usædvanlige guld- og sølvfund ved Boes

I vinters fandt to amatør-arkæologer ved Boes en såkaldt guldberlok, som kendes fra de første århundreder e.Kr. i romersk jernalder. Et helt usædvanligt fund, der er meget langt imellem. Berlokken - se billedet - var ganske hel og uskadt efter ca. 2000 år i jorden. Men ikke nok med det, dele af en fod til et sølvbæger dukkede også op. Tydeligvis er der tale…

Fortsæt med at læseUsædvanlige guld- og sølvfund ved Boes

1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie

1769 blev den allerførste danske folketælling gennemført, men først fra en folketælling 1787 har man detaljerede oplysninger om de folk, som optællerne noterede ned, når de gik fra hus til hus og fra gård til gård. Rigsarkivet har gemt det hele, og i Alken blev det til 46 personer, som vi alle nu kender både navn, alder, erhverv og civilstand på. Alken – her…

Fortsæt med at læse1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie

Alice opklarede historien om gammel tjørn ved Boes

Et nærstudie af et landkort i målestoksforholdet 1:25.000 viste et noget specielt stednavn sydøst for Boes: Gassehaldstjørnen. Også en database fra Københavns Universitet - Danmarks stednavne - har med et såkaldt toponummer 2159 registreret det mærkelige navn, som ikke har været til at finde på andre kort, men altså mere end alle mulige andre træer er blevet fundet værdig til at fremgå af et…

Fortsæt med at læseAlice opklarede historien om gammel tjørn ved Boes

Bendt fortæller om “Hvem har ret til Klostermølle”

Søndag 25. august fra 10-16 kan man blive klogere på Klostermølles nyere historie når Klostermølles Venner igen åbner dørene på Klostermølle og stiller spørgsmålet: Hvem har ret til Klostermølle? Konger, direktører, skovridere eller folket? På to guidede ture af to times varighed stiller Landskabsarkitekt og Klostermølle-super-kender Bendt Nielsen, Alken, spørgsmålet: Hvem har ret til Klostermølle? Turen har fokus på stedets historie fra reformationen og…

Fortsæt med at læseBendt fortæller om “Hvem har ret til Klostermølle”

1768-1775: Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus

Mens de fire fæstebønder i Alken i 1768 og 1769 som en række andre i Dover Sogn købte deres gårde af kongen og nu blev selvejere, gik det noget anderledes dramatisk for sig i Boes. Ved kronens auktionen over ryttergodset på Skanderborg Slot blev hele byen - de fire gårde med tilhørende skov og en række gadehuse – nemlig opkøbt af rådmand og senere…

Fortsæt med at læse1768-1775: Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus

Da der var minkfarm ved Alken

At der tilbage i 1960'erne eksisterede en minkfarm et sted i Svejstrup Enge var en historie, der har været alken.dk's redaktion bekendt, siden nu afdøde Jan "Murer" en gang fortalte, at han selv havde arbejdet der som dreng. Men historien om hvor, hvem og hvordan fik Jan ikke uddybet, før han døde i 2013. Fornylig dukkede så en artikel fra Aarhuus Stiftstidende i 1964…

Fortsæt med at læseDa der var minkfarm ved Alken