Den almindelige opfattelse af den 1.200 meter lange Munkekanal, der engang forbandt Mossø med Gudensø, er, at den blev etableret af cistersiensermunkene, som boede på Øm Kloster i perioden 1172-1561. Men nu bliver den opfattelse udfordret af museumsinspektør Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg. I podcasten Åsteder – Fortællinger fra Gudenåen fortæller han i afsnit 45 Vikingerne ved floden, hvordan flere aspekter peger på, at kanalen, som Emborgvej krydser mellem Boes og Emborg, meget vel kan være bygget i Vikingetiden.
Hertz sammenligner blandt andet med Kanhavekanalen på Samsø og argumenterer for, hvordan en kanal kunne gøre gavn rent forsvarsmæssigt i en tid, hvor ikke bare handel men også krig foregik ad vandvejene. Ny geologisk viden kan også med jordbundsprøver mere præcist fastslå, hvor langt tilbage i tiden der har været vand i kanalen, der i dag er synlig i landskabet, men delvist groet til. Hertz imødeser, at museet får tid og kapacitet til at undersøge kanalen nærmere – og blandt andet søge efter eventuelle afstivende sider af træværk, der vil kunne lette tidsfastsættelsen.
Skanderborg Leksikon skriver bl.a.: “Kanalen er ikke dateret, men antages at stamme fra klostertiden og formodes anlagt af Øm Kloster for at lette transporten til og fra klostret. Ved at anlægge Klosterkanalen har munkene kunnet spare tid og ressourcer ved færdsel mellem søerne. Færdsel i middelalderen foregik nemmere ad vandvejene end på landjorden, da pramme og skibe lastede betydelig mere end datidens heste- eller oksetrukne vogne, og derfor var det foretrukne transportmiddel.”
Øm Klosters Krønike fra 1207-1267 omtaler kanalen sådan her: “En kunstfærdig munk, hr. Martin, målte da med et blylod vandstanden i begge søer og højden af det land, der skulle gennemgraves mellem dem, og derved fandt de, at vandstanden i den søndre sø var en alen højere end i den nørre. Deraf skønnede de, at de ville kunne få vand til alt, hvorved de havde brug derfor, og at de aldrig for fremtiden ville mangle det…”
Hr. Martins måling er blevet beskrevet som danmarkshistoriens første dokumenterede nivellering.
I forlængelse af den beskrivelse får Ejvind Hertz i dag den overvejelse, at den forholdsvis lange afstand mellem kanalen og klosteret (1.100 meter) netop kan skyldes, at munkene her stødte på en ældre kanal og vurderede, at det ville blive nemmere at grave den ud, selv om den lå lidt længere væk fra klosterbygningerne, end at grave helt forfra tættere på.
Foto: Skanderborg Leksikon.
Kanalen ses på kortet som den blå, lige linje mellem Gudensø og Mossø – her fra kortet Høje målebordsblade 1842-1899
