Slots- og Kulturstyrelsen kan endnu en gang præsentere årets Top 10 over de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i Danmark fra det forgangne år. Og guld- og sølvfundet fra Højlund ved Boes er kommet med, oplyser styrelsen og beskriver fundet således:
I vinter gik to detektorførere over en pløjemark ved Boes. Detektorerne gav udslag – de to mænd var stødt på et skattefund bestående af et vedhæng i form af en guldberlok, et fragment af en sølvfibel samt talrige dråber af smeltet sølv.
Genstandene må være kommet frem under efterårets pløjning, og det må betragtes som et lykketræf, at mændene havde valgt at afsøge netop denne mark ved Boes. Blot et par pløjesæsoner mere ville have ødelagt genstandene og de anlæg under pløjemulden, som de stammede fra. Detektorførerne kontaktede Museum Skanderborg, og med midler bevilliget fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til dyrknings- og erosionstruede lokaliteter, foretog museet en skattefundsudgravning samt en mindre forundersøgelse på marken. Skattefundsgravningen afslørede, at genstandene stammede fra en lille nedgravning, hvori der stadig lå genstande i deres oprindelige placering.
De genstande, der fremkom ved selve skattefundsudgravningen, dateres ligesom den allerede fremkomne guldberlok og sølvfibel, til 70-175 e.Kr. – den sene del af ældre romerske jernalder. De nytilkomne fund udgøres af fødder fra to sølvbægre, fragmenter af to pragtfibler i sølv med guldindlægning, en sølvfingerring med indfatning, mindst to bennåle samt cirka 250 gram dråber af smeltet sølv. Alt, på nær guldberlokken, er ildpåvirket, og de mange små metaldråber må stamme fra de smeltede sølvbægre, hvoraf kun fødderne og en smule rand er bevaret i den oprindelige form.
Bægrene er importeret fra Romerriget og kan have været gaver til en fyrste ved Boes. I forvejen kendes der kun ganske få romerske sølvbægre i Danmark, men der hvor de optræder, forekommer de parvis, netop som her i Boes. Der er fundet tilsvarende, men intakte bægre i Dollerupgraven vest for Kolding.
Spørgsmålet er nu, hvorfor disse pragtgenstande lå netop her på marken i Boes.
Yderligere undersøgelser afslørede, at genstandene lå på en gravplads fra den sene del af ældre og den tidlige del af yngre romerske jernalder. Der blev registreret i alt 16 jordfæstegrave og to urnegrave ved undersøgelserne. En af de ældste grave var en jordfæstegrav fra slutningen af ældre romersk jernalder, hvori der var nedsat 11 lerkar og flere jerngenstande. Oveni denne ældste grav lå en yngre, men stærkt nedpløjet grav med spor efter en importeret, stavbygget spand med bronzebeslag, en guldring, glasperler og flere sølv- og bronzegenstande, som endnu ikke er undersøgt. Rundt om denne flerfasede gravlæggelse blev der undersøgt flere grave, hvoraf størsteparten må betegnes som barnegrave.
Skattefundets karakter samt placering på gravpladsen kunne tyde på, at der er tale om rester fra en fyrstebegravelse, hvor selve gravlæggelsen er pløjet væk, mens gravgaverne er omrodet i pløjemulden. Uanset den præcise tolkning, så bidrager fundet med væsentlige oplysninger om en hidtil ukendt og rig, østjysk fyrsteslægt – en fyrsteslægt med gode sydlandske forbindelser i romersk jernalder.
