I slutningen af 1886 skete i Alken en tragisk forbrydelse, som kom i aviser over hele landet. I første omgang – 29. november – lød det således i Horsens Avis: Fundet barnelig. Fra Alken Station ved Skanderborg skrives der til “Nationaltidende”, den 26de ds. Vort lille Samfund blev i Eftermiddags ikke saa lidt overrasket, idet der ved Gravning i en Have i Alken kom et Barnelig frem til stor Forfærdelse for de Tilstedeværende. Liget, der var en del opløst, skjønnedes at være et fuldbaarent Barn. Vi staa her overfor en Gaade, som Øvrigheden forhaabentlig vil vide at faa løst.”
Dagen efter kunne Silkeborg Avis supplere: “Ifølge Skanderborg Amts Avis har Politiet allerede faaet Klarhed over Sagen. Moderen er en 25-aarig Tjenestepige, der indtil 1ste Novbr. tjente i Alken og som nu tjente pa “Godthaab” ved Skanderborg. Ved Anholdelsen tilstod Pigen strax, at hun havde født i Dølgsmaal, men at Barnet var dødfødt. Pigen sidder nu arresteret i Skanderborg. Barnefaderen er en Tjenestekarl, som for Tiden aftjener sin Værnepligt.”
Horsens Folkeblad bragte flere voldsomme detaljer om, hvordan barneliget var tilredt, og hvordan en hund var kommet med det. Pigen blev konfronteret med liget, og “efter hvad det hedder, skal hun hidtil ikke have vist synderlige Tegn til Anger”. Øvrigheden har ikke holdt sig tilbage med at videregive hurtige vurderinger til pressen: “Pigen selv skildredes som meget letsindig, men ellers villig og ferm til sit Arbejde”. Hvorvidt også barnefaderen kunne karakteriseres som letsindig, melder historien ikke noget om.
Silkeborg Avis fortsatte: “I Tirsdags blev af Julius Black fra Horsens og Distriktslæge Kuhlmann fra Skanderborg det i fredags fundne Barnelig obduceret paa Skanderborg Sygehus. Efter sikkert Forlydende gaar Lægeerklæringen ud paa, at Barnet har aandet efter Fødselen. Det skal være født en af de første Dage i Oktober Maaned og er umiddelbart efter Fødselen henlagt i Naboens Have, hvor Liget altsaa kun tildækket med noget Aske har henligget i 6-7 Uger. Det oplyses, at Pigen stedse, paa Forespørgsel af medtjenende eller sin Husbond, har nægtet sit Svangerskab; da hun dertil uafbrudt opfyldte sine Tjenestepligter og tilsyneladende ikke var syg en eneste Dag, hverken før eller efter Barnets Fødsel, fjærnedes herved enhver Mistanke overfor hende. Pigen er fra Laasby og har uafbrudt tjent samme Mand i 4 Aar. Det er at haabe, at der her foreligger en utilgivelig letsindig Handling end en overlagt Forbrydelse af groveste Art”.
En lille måned efter – 21. januar 1887 – omtalte Aarhus Stiftstidende dommen: “Den unge Pige, der havde nedgravet sit nyfødte, endnu aandende Barn i en Have i Alken, har i disse Dage faaet sin Dom ved Underretten i Skanderborg; den lyder paa et Aars Forbedringshusarbejde, som den dømte vil afsone med 8 Måneders Cellefængsel paa Kristianshavns Straffeanstalt. Hun overførtes i Onsdags Aftes fra Arresten i Skanderborg til den nævnte Straffeanstalt.”
Helt frem til 1866 havde straffen for at slå sit nyfødte barn ihjel faktisk været dødsstraf. Sidste gang, en kvinde blev halshugget for barnedrab, var i 1861. Også i dag er der en særlig paragraf for de tilfælde, hvor et spædbarn slås ihjel af sin mor umiddelbart efter fødslen. Den nyeste straffelov fra 1933 med senere ændringer, har et formildende syn på barnedrab med fængsel i op til fire år.
Læs hvad Kristeligt Dagblad skrev i 2013 om Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel. Om vanskelige livsvilkår, samfundets fordømmelse af kvinder, der fødte uden for ægteskab, samt skiftende syn og straffe.
(Foto fra straffeanstalten på Christianshavn)
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1850: Birkegårdens lavloftede stuehus er Alkens ældste bygning
39. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
40. 1884-1886: Skattenægtere, “ned med Estrup” og ny stationsforvalter i Alken
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
