To måneder før Silkeborgbanen i maj 1871 åbnede med holdeplads på Alken Mark, var der en plan fremme om delvis udtørring af fire søer på egnen, bl.a. Mossø. Det var igen gårdejer Mathiesen fra Emborg, der var foregangsmand for at placere holdepladsen netop ved Alken, som havde store visioner. I Skanderborg Avis skrev han i marts 1871, hvordan “et storartet Søudtørringsanlæg herpaa Egnen utvivlsomt vil blive fremmet i en nær Fremtid”. Hvordan der mindst kunne indvindes 4.300 tønder land, der kunne give tusinder af læs fed markhø og mulighed for at udvinde store mængder sømergel. De nye stationer ved Rye Mølle og Alken ville blive helt centrale. Det projekt blev ikke til mere, men holdepladsen i Alken skulle derimod blive et led i at få fragtet cellulosemasse fra træslibning ved Klostermølle til Silkeborg Papirfabrik.
I januar 1872 blev stationsforvalter Cornelius Hansen fra Ullerslev ansat i Alken. Han fik noget at se til, da der i slutningen af marts var stort snefald, så togene ikke kunne komme frem, og op mod 200 mand var udkommanderet med skovle til at hjælpe plov og maskiner med at gøre jernbanen farbar. Da det tøede tre dage senere, var der skade på en jernbanedæmning ved vogterhus nummer fire mellem Skanderborg og Alken, “hvor Jorden begyndte at skride i foruroligende Grad, efter et Par Tog var gaaet over den, men heldigviis indskrænkede hele Sænkningen sig til en Strækning af 4 Alens Længde og 2 Alens Dybde.” Cornelius Hansen døde i november samme år og efterlod sig sin enke Christiane.
I marts 1873 bevilgede Finansudvalget 8.000 Rigsdaler til at anlægge en 500 meter lang trækbane fra holdepladsen ned til Mossø. Klostermølle bidrog med 1.000 Rigsdaler. “Ved dette vil der aabnes Statsbanen Udsigt til at drage Mossøens betydelige Opland til sig“, oplyste De Jydske Jernbaner.
Sejladsen begyndte i 1874 med dampbåden S/S Lulu, som trak en pram frem og tilbage. En sejlads, der skulle vare frem til 1932. Der blev sejlet to gange om ugen, og fire-fem mand var beskæftiget ved farten. Prammen kunne fuldt lastet rumme 30 tons svarende til to togvogne. Når Mossø om vinteren frøs til, kunne man ikke sejle og brugte i stedet slæde og heste på langs af søen. Når prammen havde læsset sin last af cellulosemasse, tog man returlast ombord. Det var 36 rummeter træ, som de på Klostermølle brugte til at fyre på fabrikken.
På molen, som strakte sig ud i Mossø, var der to spor ved siden af hinanden. På grund af det spinkle spor kunne der til at begynde med kun bruges heste eller stude som rangertrækkraft på havnebanen. Efter havnebanen var kommet til, blev holdepladsen i 1874 ophøjet til station. Stationen var ledet af en stationsforvalter, som til medhjælp havde en portør. Der var også brevsamlingssted og to landpostbude. I stationsbygningen var der ventesal, stationskontor med billetsalg og postekspedition samt lejlighed for stationsforvalteren. I lejligheden var der køkken, stue og tre værelser samt to kamre, hvoraf det ene var pigekammer.
Nok var stationen en af de mindre, men på den tid var det sædvane, at en stationsforvalter selvfølgelig havde en pige i huset. Hun tog sig af rengøring, madlavning og børnepasning. Til lejligheden hørte også en have på 3.150 kvadratalen. Det svarer så nogenlunde til 1.260 kvadratmeter. Altså en pæn stor have. Her kunne dyrkes grøntsager og eventuelt holdes høns.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Aarhuus Stiftstidende
Skanderborg Amtsavis
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
